Roskilde Festival melder udsolgt af partoutbilletter - billetter til alle dage - til 2021-udgaven af musikfestivalen.

Det oplyser Roskilde Festival tirsdag i en pressemeddelelse.

Roskilde Festival har aflyst i år på grund af coronakrisen.

Havde man allerede købt billet til den aflyste festival, har man haft valget mellem at beholde den og bruge den til næste år eller at få billetten refunderet.

15 procent af de oprindelige købere har fået billetten refunderet, hvilket frigjorde 12.000 billetter, som fra klokken 12.00 tirsdag har været mulige at købe.

Men allerede tirsdag eftermiddag er billetterne altså revet væk.

Der er dog stadig endagsbilletter at få. Disse bliver sat til salg til efteråret.

Næste års udgave af Roskilde Festival afholdes fra 26. juni til 3. juli. Det den 50. udgave af festivalen.

/ritzau/