De to Danmarks-aktuelle rocklegender har det seriøst svært med hinanden

Lørdag aftens koncert i Randers var et af de sidste stop på rocklegenden Chuck Berrys afskedsturné. Stjernerne har stået i kø for at møde den 87-årige amerikanske rock-opfinder. Men Keith Richards er ikke en af dem.

Lige siden mødet ved Berrys 60-års fødselsdag har der nemlig været iskold luft imellem de to rock-guitarister og hit-komponister. Og Keith Richards, der sammen med Rolling Stones er hovednavnet på årets Roskilde-festival, har angiveligt aldrig tilgivet idolets nedladende opførsel.

Sammen med andre stjerner ville Stones-guitaristen hylde sit idol, der har skrevet rock-klassikere som ’Roll Over Beethoven’ og ’Johnnie B Goode’. Men i stedet for det længe ventede og varme møde imellem ’troldmand’ og ’lærling’, husker Keith Richards stadig oplevelsen som både ’skuffende’ og ’sårende’.

- Jeg glædede mig til at fortælle Chuck, hvor meget hans musik havde betydet for mig. Men i stedet forlod jeg stedet med ondt i maven, har Richards sagt til bladet Rolling Stone.

Fik et blåt øje

De var Richards, der skulle være kapelmester, da fødselsdagen skulle fejres med Berry i front. Men idolet ville ikke sættes i scene. Og som det kan ses i filmen ’Hail Hail Rock’n’Roll’, der blev lavet ved samme lejlighed, brugte Chuck Berry tiden til at råbe ad Richards, irettesætte ham, når han rørte ’mesterens’ guitarforstærker og i det hele taget behandle rock-idolet fra Rolling Stones som en lille, uartig dreng.

Og da en velmenende Keith Richards nogle år senere ville lappe forholdet sammen, gik det endnu værre, og han fik et blåt øje.

Barn af hårde tider

Chuck Berry forlangte dengang altid sit honorar udbetalt i kontanter - i en guitarkasse, som han efter koncerten angiveligt altid greb og bragte ud i en taxi. Og da Keith netop prikkede legenden på skulderen, da denne var på vej ud af klubben med sin guitarkasse, troede Berry, at Richards ville stjæle hans penge. Og før idolet havde en chance for at genkende Stones-guitaristen, leverede han et hurtigt knytnæveslag.

Og man kan måske ikke bebrejde Chuck Berrys mistro til verden omkring ham. Da Berry slog igennem, var hans hjemland USA stadig raceopdelt. Han kunne ikke overnatte på de samme luksushoteller som sit hvide publikum. Og i 60’erne og 70’erne var Chuck Berry, Little Richards og Fats Domino og andre sorte rock-stjerner stadig lidt bitre på hvide kollegaer som Beatles, Rolling Stones og Elvis Presley.

Det var nemlig dem, der skrev sangene, opfandt stilen og udtænkte de frække guitar-riff, som de hvide stjerner siden levede højt og scorede millioner på.

Og så sent som i 2012 beskrev Keith Richards sit forhold til Chuck Berrys stil således:

- Vi bliver måske aldrig verdens bedste venner. Men jeg kan stadig huske første gang, jeg hørte Berrys guitarstil. Jeg tror slet ikke, at Berry vidste, hvad han egentlig gjorde. Men det var ren magi. Og det var der, det hele begyndte.

I forbindelse med en prisoverrækkelse i 2012 mødtes Berry og Richards igen. Men luften var stadig kold og smilene stive.