Han står knivskarpt og splitternøgen på coveret til sit kommende album.

Men ifølge Robbie Williams er der tale om svindel og humbug.

Han har nemlig brugt 'computertrick' for at se så godt ud, fortæller han til Mirror.

»Jeg kan enten se godt ud i tøj eller spise. Jeg er ikke i lige så god form som i 'Rock DJ' (en ikonisk musikvideo fra 2000, hvor Robbie Williams smed både tøj, hud og kød, red.) – der var min fedtprocent lavere,« siger han.

Sådan ser coveret ud til Robbie Williams' nyeste album 'XXV'.
Sådan ser coveret ud til Robbie Williams' nyeste album 'XXV'.
Vis mere

»Jeg har 'bingovinger' (løs hud, der hænger fra overarmene, red.) for tiden. Jeg sikrer mig, at jeg ser kampklar ud forud for promoveringsperioden,« siger han til mediet.

9. september udkommer 48-årige Robbie Williams med albummet 'XXV', som indeholder genindspilninger af hits fra en 25 år lang karriere. Førstesinglen er netop udkommet – en ny version af monsterhittet 'Angels' fra 1997.

På forsiden af albummet ser man sangeren nøgen i et forsøg på at genskabe den verdenskendte skulptur 'Grubleren' af kunstneren Auguste Rodin, som står på Musée Rodin i Paris.

Og selvom han er forsøgt at komme i form til billedet ved at kvitte smøgerne, begynde at bokse og faste 16 timer i døgnet, har han altså måttet ty til Photoshop for at stå knivskarpt.

Hvis du vil høre mere aktuel underholdning på lyd, kan du lytte til podcasten 'Det vi taler om' lige her: