Han har haft kort hår og langt hår, mørkt hår, lyst hår og gråt hår. Som hans kone Ayda Field skriver på Instagram:

»Det er alt eller intet, når det kommer til hans hår … Tydeligvis er det nu intet.«

Onsdag lagde hun en video på Instagram, hvor hun til lyden af Taylor Swift-nummeret ‘ … Ready for it?’ kronrager sin mand.

Om han var klar, er svært at tyde af hans ansigtsudtryk, men faktum er, at den engelske sanger og entertainer nu er pilskaldet.

Tidligere har den 47-årige Robbie Williams ikke været bange for at skifte frisure.

Uanset hvordan han har set ud, har den tidligere ‘Take That’-stjerne altid kunnet få kvinderne til at hvine af fryd.

I 1995 forlod han boybandet til fordel for en endnu mere succesfuld solokarriere, men nu er det måske tid til at samles i det gamle boyband igen, har Take That-kollegaen, Gary Barlow, netop annonceret.

»Vi er desperate efter at komme tilbage og lave et eller andet,« har den 50-årige Barlow sagt til The Sun.

De tre tilbageværende 'Take That' medlemmer Howard Donald, Gary Barlow og Mark Owen håber, at de kan lokke Robbie Williams med på Tour. Her er de fra en koncert i 2018. Foto REUTERS/Fabrizio Bensch
De tre tilbageværende 'Take That' medlemmer Howard Donald, Gary Barlow og Mark Owen håber, at de kan lokke Robbie Williams med på Tour. Her er de fra en koncert i 2018. Foto REUTERS/Fabrizio Bensch Foto: FABRIZIO BENSCH
Vis mere

I følgeavisen håber Barlow, at også Robbie Williams kan lokkes med på en eller flere optrædener.

Første gang bandet blev genforenet var i 2010, hvor de udgav albummet ‘Progress’.

Siden har Robbie Williams udgivet flere soloalbums, men har brugt det meste af sin tid på at være far.

Sammen med ‘sin frisør’ Ayda Field har han fået fire børn – Teddy, Charlton, Colette og Beau.