De fem aldrende boybandmedlemmer taler ud i en ny dokumentarfilm om Take Thats comeback. Robbie Willams indrømmer, at han til sidst kun tænkte på at nedbryde Gary Barlow totalt. Selv da han led af en depression.

- Mit problem har altid været med Gary. Jeg ville smadre ham. Jeg ville smadre bandets eftermæle. Selv da Gary var helt nede psykisk stoppede jeg ikke. Jeg undskylder dybt for det. Men jeg havde brug for at Gary skulle høre min historie, siger Robbie WIliams i 'Look Back, Don't Stare', der handler om gruppens gendannelse.

Take That udsender nyt album om en uges tid. Samtidig er der udsolgt til deres koncerter over hele Europa, bl.a. i Parken i juli.

'Gary lyttede til mig. Og det var et f****** magisk øjeblik fordi man opdager, at to voksne kan mødes og fortælle hinanden, at man er ked af det. Man skader kun hinanden, fordi man elsker hinanden så højt.

Mere end en faderfigur

I dag er Gary meget mere end en faderfigur, der ser efter os, kører sin maskine og som er tilbage som skibets kaptajn. Og jeg er ekstremt glad for at være tilbage under hans ledelse, fortsætter Robbie WIliams.

Hvis tonen virker lidt rørstrømsk hos Robbie, er Gary Barlow ikke mindre højstemt. Han takker Robbie for at trykket ham helt i bund i de hektiske dage omkring Robbies brud med Take That.

Tak, Robbie

I 'Look Back, Don't Stare' svarer Gary Barlow tilbage:
- Den Rob, jeg er sammen med nu er bestemt ikke den fyr, jeg var sammen med i 90erne. Jeg havde brug for de år. Jeg har næsten lyst til at sige tak. Alt det l*** var godt, fordi det betød at jeg ramte bunden. Og se mig nu, siger Barlow.

Du kan vinde eksklusive billetter til 'Look Back, Don't Stare' her på bt.dk.