Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

***** (Fem stjerner)

For niende år i træk springer balletdansere fra hele verden rundt i lokale kulisser af aftenhimmel og historiske bygninger ude i sommerlandet. BT var med til premieren på Sølyst, nord for København.

Verdensballetten havde nærmest stillet scenen op i Marie og Joachims baghave i Klampenborg. Med udsigt over Øresund kunne man inden forestillingen nyde områdets særlige dialekt.

”Hæi, hæi,” og ”Guud, hæææi,” hilste mange lokale på hinanden, og pludselig spankulerede Tornerose gennem parken med diadem i håret og læderjakke over kostumet.

Hun er den første på scenen og danses af Lauren Cuthbertson, som demonstrerer både balance, styrke og ynde sammen med Xander Parish. Man forstår godt, at Mariinsky Teatret i St. Petersborg har hapset ham som solodanser.

Parish funkler af overskud som høj, flot prins – tænk Gaston i Disneys Skønheden og Uhyret – og han mestrer de perfekte, klassiske linjer og drejninger i sit arbejde.

Forestillingen har ikke nogen handling eller et tema. Den er en hitparade af uddrag fra diverse balletter som fx Don Quixote og La Bayadere. En enkelt dans er skabt særligt til Verdensballetten 2016, med fin sans for sammenhængen, af Kristen McNally til Nancy Sinatras ’Bang Bang.’

Dansene bindes sammen af violinspil og arier af samme fine klasse som balletten. Men det er næsten for meget af det gode. Som en vaffelis med for meget guf og flødeskum. Det ene højdepunkt afløser det andet, næppe er man nået ind i én følelse, før man lokkes ind i en ny.

Når man samtidig sidder lidt på kanten af stolen, fordi det ser ud til regn, får man ikke den altopslugende oplevelse, som ballet kan give. Men heldigvis blev det blot til en enkelt lille regndans.

Man savner kun et balletkorps, en kulisse eller et orkester at kigge på, når publikum kommer til at skygge for en del af scenen. Men så er der jo trækronerne og aftenhimlen, hvor svalerne til premieren fløj løfterigt højt, og hvor charterfly på vej hjem fra varmen gjorde klar til landing mellem de mørke skyer.

Sidste år sukkede publikum over for meget pardans, så i år er pas de deux’erne suppleret med to elegante soloer og en energisk pas de trois.

Her demonstrerer tre mandlige dansere kraft, disciplin, akrobatik og stilsikkerhed. Endda i så tyndt og småt tøj, at man som tilskuer føler forlegenhed ved at sidde tæt på deres kæmpe sitrende muskler. Men det er jo nok en smagssag.

Sådan en forestilling husker os på, at vi skal værne om mennesker, der får vilde ideer og bringer dem til live. Som skaber kunst ude i det luskede sommervejr. Som fx lykkes med at få feriedovne familier til at forlade havegrill, Netflix og Pokémon for sammen at opleve ballet, opera og klassisk musik.

For hvor er det godt tænkt og flot gennemført at lade danserne springe fra den ene historiskebygning til den næste ude i sommerlandet.

Blot kan man ønske sig at Verdensballetten fejrer sin 10 års fødselsdag næste år med mindre flødeskum, mere sammenhæng og mindre skånekost. Publikum er klar til en god historie og fast føde, hvad enten vi er nybegyndere eller øvede.

 

Kunstnerisk leder: Steven McRae

Leder og arrrangør: Jens-Christian Wandt

Medvirkende: Lauren Cuthbertson,Iana Salenko,Xander Parish, Federico Bonelli (dans) Andrea Pellegrini (sang) Charlie Siem (violin) med flere
Verdensballetten spiller frem til 18. juli
Ribe Kunstmuseum,  Benen- Diken- Hof (Tyskland), Møllerup Gods, Nørre Vosborg og Den Tilsandede Kirke.

Billetpriser kr. 125-1319,- inkl. program.

www.verdensballet.dk

Andre læser også