Man kan inspireres af andre, og man kan kopiere andre. Det første kan blive til ny kunst. Det andet kan ende i en retssag.

Det har rapperen Yung Gravy netop konstateret. Han er nemlig blevet stævnet for at have kopieret Rick Astleys firserhit 'Never Gonna Give You Up', skriver Billboard.

I 2022 udgav den amerikanske rapper sangen 'Betty', der rundede de amerikanske hitlister.

Lytter man til sangen, kan man ikke undgå at tænke på Rick Astleys 35 år gamle hit.

Rapperen Yung Gravy, der her er til MTV Music Awards 2022 sammen med Sheri Nicole er blevet sagsøgt af Rick Astley. Foto Caitlin Ochs
Rapperen Yung Gravy, der her er til MTV Music Awards 2022 sammen med Sheri Nicole er blevet sagsøgt af Rick Astley. Foto Caitlin Ochs Foto: CAITLIN OCHS
Vis mere

Det kunne Rick Astley heller ikke selv, og derfor har hans advokater nu anklaget Yung Gravy for at have efterlignet Astleys stemme. I det anklageskrift, som torsdag blev fremlagt for retten i Los Angeles, lyder det:

»Efterligningen af ​​mr. Astleys stemme er så vellykket, at offentligheden troede, at det faktisk var hr. Astley, der sang.«

Forhistorien er, at rapperen havde fået grønt lys til at bruge grundrytmen fra firserhittet, men ikke Asleys stemme. Derfor hyrede Yung Gravy produceren Popnick, der på en Instagram-video, ifølge anklageskriftet, skulle have sagt, at hans mål var at få sangen »til at lyde præcis« som Rick Astleys stemme.

Det er lykkedes så godt, at 'Betty' bliver kaldt virkelighedens 'RickRoll'.

Men henvisningen til, at Rick Astleys oprindelige hit det seneste årti har fået en genfødsel i form af internetfænomenet 'Rickroll', hvor personer narres ind på YouTube via et link til Rick Astleys version af 'Never Gonna Give You Up'.

Endnu har Yung Gravy ikke offentlig reageret på anklagen.