Det er tilsyneladende reddi mange danskere, der gerne vil til Torino i denne uge.

Af en oplagt grund: Det danske band Reddi, der står foran at skulle deltage i Eurovision.

Tal fra Momondo viser i hvert fald en voldsom stigning i søgninger efter flyafgange fra Danmark til den italienske by i disse dage, fra 9. til 15. maj.

Ifølge rejsesøgemaskinen har der været 420 procent flere søgninger end på de samme datoer i 2019, altså før corona.

»Vi kan se, at der er en stor stigning i flysøgninger til Torino i den periode, hvor Eurovision bliver afholdt, så det tyder på, at det er noget, der hiver i danskerne,« siger Per Christiansen, talsperson for Momondo.

Samtidig er danskerne helt oppe på fjerdepladsen på en oversigt over lande, hvor der hos Momondo har været flest søgninger efter flybilletter til Torino i denne Eurovisionsuge.

Se bare her:

  1. Italien
  2. Tyskland
  3. Spanien
  4. Danmark
  5. Storbritannien
  6. Frankrig
  7. Finland
  8. Sverige
  9. Norge

Og bare lige for en god ordens skyld. Der er også andet end grandprixmusik i Torino, der er Italiens fjerdestørste by.

Torino.
Torino. Foto: Getty Images
Vis mere

»Torino er tilmed en storby med mange muligheder, så det er oplagt med en forårsferie sydpå, hvor man kan gå på oplevelse i Torinos mange seværdigheder og samtidig være en del af de festlige begivenheder i dagene,« konstaterer Per Christiansen fra Momondo.

Reddi skal i øvrigt allerede mandag på scenen og fremføre sangen 'The Show'. Det sker til den såkaldte juryprøve, hvor landenes juryer kommer med deres dom. Tirsdag gælder det så den tv-transmitterede officielle semifinale, hvor seerne kan give deres stemmer.

Kommer det danske band i finalen, finder den traditionen tro sted på lørdag.

B.T. kommer hele ugen til at dække Eurovision intenst. Følg med her på sitet.