Han har solgt 175.000 udgaver af sit nye album og er årets suverænt bedst sælgende kunstner. Rasmus Seebach er den moderne segmentknuser, der rammer folkeligheden bredt.
Fra Brønderslev til Borups Allé. Fra den forelskede teenager til den modne musikelsker, der kan genkende et ærligt talent, når de hører det.
Seebach juniors succes rammer ned i en tid, hvor det økonomiske pres på den kulturelle branche er til at tage at føle på. Det Kgl. Teater tager hul på en fyringsrunde på torsdag, hvor der skal spares mange millioner og 100 ansatte skal ud.
Landets store filmselskab, Zentropa, har, trods kunstnerisk og økonomisk succes med Lars von Trier og Susanne Bier, måttet skære dybt. Til skade for den undergrund, der skal sørge for, at de danske instruktør-, producer-, og manuskriptprofiler også i fremtiden leverer det nødvendige internationale spotlys på dansk film.
Deltag i debatten i B.T.s blogunivers HER
Bogbranchen er trængt. Forlagene reber sejlene og skærer til, og pladeselskaberne skal være ekstremt præcise, når de investerer i dansk musik. Seebach, Medina, Nik & Jay, Agnes Obel og Nephew er de sikre navne, der måske kan tåle ét enkelt dårligt sælgende album. Men ikke to og slet ikke tre, for livrem og seler og manglende risikovillighed rammer (også) den kreative klasse.
I den virkelighed er Rasmus Seebachs præstation en solstrålehistorie. Enhver, der bare har et overfladisk kendskab til den 31-årige sanger, ved, at hans livshistorie indeholder ingredienserne til en dansk pop-fortælling af de mere barske.
Er man opvokset med Tommy Seebachs diskorytmer, Melodi Grand Prix og Giro 413 i 70’erne og 80’erne, trak man lidt overbærende på skuldrene, da sønnike ville gå i farmands fodspor. Hvad ville han dog dér, når man vidste, hvordan Tommy endte sine dage som en katastrofal parodi på sig selv og trist hammondorgel-pianist på Bakken og i Rødovre Centrum?
Det helt særlige vendepunkt kom, da først Rasmus Seebach slog igennem med sangen ’Engel’, og da nationen via Sami Saifs dokumentarfilm fik et indblik i den sande historie om Tommy Seebach og ikke mindst hans familie.
Filmen trak fulde biografsale, og i juledagene for et år siden var historien om Tommy Seebachs liv et absolut seerhit på DR. Hvorfor? Fordi den fortalte den rørende og tragiske historie om et pop-ikons op- og nedture, men måske især fordi det var historien om en almindelig families svære liv med en alkoholiseret far.
Deltag i debatten i B.T.s blogunivers HER
Rasmus Seebach viser en søns afklarede overskud, når han tager livtag med faderens dæmoner på den aktuelle succes-cd.
Det er djævelsk selvmodsigende, at en af Tommy Seebachs bedste sange - Under stjernerne på himlen, en kærlighedserklæring til datteren Marie - skulle blive den sang, der for alvor katapulterede ham ud af det gode grand-prix-selskab og sendte ham ud på en deroute, der endte med at koste ham livet.
Når Rasmus Seebach fortolker netop den komposition på sin cd, er det en sand rehabilitering af faderens sange og bidrag til den danske pop-kultur.
Men det er samtidig et signal om tilgivelse og respekt, kærlighed og samhørighed i familien. På tværs af generationer. Værdier, der - sammen med sangenes status som ørehængere - gør, at næsten en halv million danskere har sikret sig Seebachs to første album.
Krise i kulturbranchen eller ej.
HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN HER
