Rasmus Seebach rummer to dybt forskellige personligheder. Natteravnen, der står på dansegulvet hele natten, og familiemanden, der henter sønnike i børnehave. I dag vinder familiemanden. For det meste.
Natteravnen forsvinder aldrig helt, men det er også okay. Både Rasmus Seebach og kæresten Julie Teglhus har accepteret, at han en gang imellem må lade ufornuften sejre og tage en vild tur i byen for at rase ud. Det sker som regel, når parret har haft et skænderi.
»Jeg kommer ikke ud at fyre den så meget af, som jeg gjorde, da jeg var 29. Men en gang imellem får jeg da lov til at trykke den af. Jeg tror, at alle, der er i et fast forhold, har prøvet at gå lidt skævt af hinanden. Og nogle gange får man bare brug for at komme væk. Der kan dansegulvet noget helt særligt. Der kan man bedøve sit sårede hjerte. Men jeg ved også, at når sangen slutter, så vender virkeligheden tilbage. Men man vil bare have mere og mere musik. Jeg tror aldrig, jeg bliver for gammel til det. Jeg bliver aldrig helt færdig med at være natteravn,« siger Rasmus Seebach.
B.T. har mødt den danske popstjerne i anledningen af den nye single 'Så længe vi danser', der netop er udkommet. Sangen handler om at feste igennem sorgerne, og sangen kommer således helt fra hjertet. Den er skrevet inden den første coronalockdown, men på en måde får sangen en dobbeltbetydning nu: Den kan både handle om sårede hjerter og den higen efter nattelivet, mange unge danskere har for tiden.
»Jeg har en barnlig og en ungdommelig side, der gerne vil fyre den af. I takt med at livet går sin gang, finder man ud af: 'Hey, lige om lidt er jeg 51 år! Jeg skal nyde det, mens jeg kan.' Det bliver til en følelse af, at jeg skal fyre den af. Nu! At stå på dansegulvet og råbe: 'Ja! Er du gal, hvor er vi nogle gamle tosser, men det her kommer vi til at huske.'«
»Årene har gjort, at jeg ved, at det kræver en indsats. At man en gang imellem trykker den af,« fortæller Rasmus Seebach og forklarer:
»Det kan godt være, jeg ligner en på 41 år. Men oppe i mit hoved kunne jeg godt være 31 år. Eller 21 år, for den sags skyld. Men jeg trives rigtig godt i 40erne. Jeg synes, det er dejligt at være et sted i sit liv, hvor man ikke hele tiden søger folks accept. Er jeg nu god nok til det?« siger han.
For næsten ti år siden mødte han sit livs store kærlighed, Julie Teglhus, da han toppede som hele Danmarks nye popstjerne. Han sprøjtede hits ud, og samtidig trykkede han den af, når han gik i byen med drengene. Festerne stoppede aldrig.
»Jeg var heldig, at hun kom på det tidspunkt. Jeg ved ikke, hvad det var blevet til, hvis hun ikke var kommet. Hun sagde: 'Hey, kom lige herned, kammerat',« fortæller han.
Det tog noget tid, men det lykkedes for Julie at få Seebach ned på jorden igen. Og det er han selv meget taknemmelig for.
»Jeg vil ikke leve i den fantasi, at jeg er popstjerne. Det skal være sådan, at når vi sidder og spiser aftensmad, så er det altså bare Rasmus, Julie og Holger. Og lige om lidt en mere. Det ville være mærkeligt for mig at leve med et menneske, der så mig som popstjerne,« fortæller han.
Og selvom han er søn af Tommy Seebach, drømte Rasmus Seebach aldrig om selv at blive popstjerne. Han vidste, han gerne ville skrive musik, men han havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at det ville blive ham, der var på alle plakaterne. Ham, der blev spillet i radioen igen og igen.
»Jeg har jo aldrig gået med en drøm om, at lige om lidt bliver det min tur. Det skete pludseligt. Jeg zoomede ud og tænkte: 'Er det her mig? Skal jeg derop og synge?' Men det skete bare. Og det var nok meget sundt. Jeg har aldrig haft en følelse af, at jeg skulle være popstjerne. Jeg ser mig ikke i spejlet og tænker: 'Du er fandeme popstjerne'. Men nogle gange kan jeg godt tænke, at det stod skrevet i stjernerne. At sådan måtte det blive,« siger han.
Sommeren 2021 bliver ikke, som Seebach havde regnet med. Sommerens koncerter er aflyst, og selvom han ærgrer sig, kommer der også noget godt ud af det. Han får nemlig tid til at være hjemme, når familien bliver forøget.
Den 23. juli nedkommer Julie Teglhus med parrets andet barn. Det bliver en lille dreng.
»Om seks uger får jeg en dreng mere, og jeg er da glad for, at jeg ved, at jeg kommer til at være hjemme den dag, min dreng kommer til verden. Jeg kunne godt have stået på Skanderborg i stedet for. Og det er egentlig det eneste, hvor jeg tænker, at det er jeg da i det mindste glad for,« siger han og understreger, at han selvfølgelig gerne ville have været ud at spille denne sommer.
»Men jeg glæder mig rigtig, rigtig meget, til han kommer. Jeg tror, at man alligevel har en følelse af, at det her, det har vi sgu prøvet før. Måske bliver vi bedre til at tage den lidt med ro. Vi behøver ikke bekymre os om småting. Det skal jo nok gå,« siger han.
Det bliver meget anderledes, end da sønnen Holger kom til verden i 2017.
»Første gang var man jo helt grøn. Det var små ting. Jeg lå og turde nærmest ikke selv sove, fordi jeg ville kunne høre Holgers vejrtrækning. Jeg forstod heller ikke, hvorfor det skulle gå så hurtigt. Men børn trækker vejret superhurtigt. Jeg tror, vi vil kunne nyde det mere denne gang,« siger han.
Og det er drømmen at give Holger en lillebror. Seebach bliver helt rørt, når han tænker på familieforøgelsen.
»Jeg har altid gerne villet give Holger en bror. Nu får han det. Jeg kan da ikke lade være med at tænke, at de kommer til at spille fodbold sammen i haven. Brødre kan noget særligt sammen,« siger han og henviser til sin egen bror, Nicolai.
»Nogle ville nok mene, at jeg har trukket den lidt længe, men der er også noget fedt ved, at Holger nu er selvkørende. Han kan godt selv gå på toilettet og alle de der ting. På den måde har vi mere overskud til babyen,« siger Seebach til B.T.
