Lyt til artiklen

Fynboerne er vilde med heavy metal.

Billetterne til næste sommers Rammstein-koncert i Odense blev i hvert fald revet væk, skriver TV 2 Fyn.

Salget af de 45.000 billetter startede torsdag, og det skabte med det samme stor kø på billetlugen.dk.

Faktisk gik det så hurtigt, at de straks besluttede at give en ekstra koncert.

Det oplyser arrangøren All Things Live i en pressemeddelelse.

Rammstein spiller på Dyrskuepladsen i Odense 2. og 3. juni næste år.

De to koncerter i den fynske hovedstad bliver ifølge TV 2 Fyn skelsættende på flere måder:

Aldrig før har en koncert i Odense solgt så mange billetter, og aldrig før har Rammstein spillet så stor en enkeltkoncert i Danmark.

Billetterne til den ekstra koncert er allerede sat til salg.