Ved middagstid den 1. januar for præcis fem år siden tikkede nyheden ind på danske nyhedsredaktioner: ’Flemming Bamse Jørgensen er død’. Kort efter midnat nytårsnat sagde den store, folkelige sangers hjerte stop. De følgende dage oplevede Danmark en veritabel landesorg, der kulminerede med en minde- og støttekoncert den 7. februar med bl.a. Kim Larsen og Stig Rossen.

Flere end 100.000 danskere likede Facebook-siden ’R.I.P. Flemming Bamse Jørgensen’.

Udover Flemming Bamse Jørgensens nærmeste familie og manageren John Madsen var Bamses pladeselskabsmand og nære ven Jens Ove Friis den første, der fik besked om dødsfaldet.

»Da min telefon ringede kl. fire om morgenen, vidste jeg instinktivt, hvad der var sket. Ellers ville John ikke ringe nytårsmorgen,« siger Friis i dag.

»I dag er det, jeg savner mest hos Flemming, hans mange telefonopkald. Vi havde et meget tæt samarbejde. Når han ikke var ude at spille, sad han på sit kontor og skrev og læste. Han ringede to-tre gange om ugen, enten var der en skitse, jeg skulle høre, eller en idé, han havde fået. Andre gange havde han læst noget, der harmede ham - det meget ærlige og oprigtige menneske, hvis store retfærdighedssans ofte blev stødt. Dét menneske savner jeg. Han kunne som alle andre kunstnere være besværlig, men i bund og grund var han et godt menneske,« siger Jens Ove Friis og fremhæver Flemming Bamse Jørgensens professionalisme.

»Midt mellem optagelser til TV2-programmet ’AllStars’ og pladeindspilninger skulle vi lave en fotosession i Aarhus i ti graders frost. Flemming stod der i tre timer i sit stiveste puds og tynde sko og frøs med anstand, indtil arbejdet var færdigt. Den professionalisme finder man ikke hos mange unge mennesker i dag,« siger Friis.