Sommeren kan godt virke på lang afstand for øjeblikket. Men så er der heldigvis Peter. Det nye album 'Elskede at drømme, drømmer om at elske' viser at blandt moderne danske trubadurer er Peter Sommer den eneste ene.

Alene titlen på det første soloalbum i fem år, ‘Elskede at drømme, drømmer om at elske’, fortæller om en sangskriver, der stadig kan lide at lege med ordene, men som også personligt søger i dybden i en grad, man ikke tidligere har hørt.

‘Jeg springer ud som optimist, og det føles som at desertere’, synger Sommer med underspillet selvironi i første nummer ‘Skønne spildte kræfter’.

Som tidligere beskrevet i BT, tager sangene på Sommers nye album alle mere eller mindre udgangspunkt i forholdet til hans ungdomskæreste og nu kone, forfatteren Marianne Verge. Hun kunne være blevet 'the one who got away', men de fandt sammen hele to gange igen.

Sommer siger selv, at sangene er mere 1:1 end tidligere, men der er hverken banaliteter, billige løsninger eller nemme genveje i teksterne.

Tag linjerne ‘Har brug for mindre parasit, mere parasol/Du smækker døren, ringer op, og siger du har det koldt/Du lod mig vente 13 uger som en nakkefold/Tyrede bolden i mit hoved, sagde det er bare en bold', der tales frem af rapperen Benal i ‘Mission’.

Sådan beskriver man hyperkoncentreret vrede, turbulens og savn indenfor rammerne af ‘jeg kalder det kærlighed’, som Sommer også synger.

Det fremragende, grandiost melodiøse ‘Det evige nu’ ligner mistænkelig meget et forsøg på sige det svære ord ‘lykkelig’ på en ny måde.

Indpakket i storslåede lydbilleder sætter Peter Sommer ord og billeder på tilværelsens små og store tildragelser.

‘Ser tilbage uden anger på high-fives som man aldrig rammer,’ synger han et sted og beskriver med vanlig humor erkendelsen - som forhåbentlig på et eller andet tidspunkt også kommer til denne anmelder: at man ligeså godt kan omfavne sin egen kroniske akavethed.

Fra første molballade ‘Skønne spildte kræfter’, der begynder med Palle Hjorths enormt stemningsfulde, mørke piano, nogle blafrende synhtagtige klangflader i baggrunden og senere et par økonomisk afmålte, velplacerede guitarstrøg over det småfunky ‘Bittersød natskygge’ og radiovenlige titelnummer (med en lille hilsen til filmaktuelle John Mogensen) emmer albummet af gennemmusikalsk legesyge.

Som lytter sidder man med fornemmelsen af at være inviteret indenfor i en proces i en stor kunstners maskinrum, hvor musikken ligeså meget afspejler, som den i sig selv er en søgen. Det gælder i øvrigt også Sommers vokal. Der venter en stor lytteoplevelse for den, der ikke forlanger sine hørebøffer fyldt 100 pct. ud af kendte popformler.

Der er soundscapes som på The War on Drugs' seneste album. 'Bittersød natskygges’ leger med nogle klodser fra Sommers oprindelige idoler Oasis. Eller 'Sand kærlighedshistorie', hvor der mærkes tydelig afsmitning fra Jens Unmacks Loveshop - og salig Hilmer Hassigs guitar. Og skal der smittes af, gøres det ikke meget bedre. Det er ... lovely.

Coveret er layoutet, så det virker som om, øverste halvdel spejler sig i nederste. Samme visuelle effekt blev blandt andet brugt i nogle scener i Leonardo DiCaprio-filmen 'Insception'. Som i den er der en (filmisk) surrealistisk, drømmeagig og kalajdoskopisk stemning over dette albums bevægelse gennem pop, jazz, ballader og synthpop.

Meget passende. Når virkeligheden lyder som på 'Elskede at drømme, drømmer om at elske', lyder den som en drøm.

Peter Sommer, 'Elskede at drømme, drømmer om at elske', album, udkommer fredag 9. marts.

PS: Sommers faste band Tiggerne medvirker på halvdelen af numrene. Den anden halvdel er lagt i hænderne på duoen Bremer/McCoy.

Tekst: Peter Sommer. Musik: Peter Sommer, Tiggerne, Bremer/McCoy, Jonas Breum, Steen Holbek, Kasper Rasmussen. Produceret af Peter Sommer, Henrik Balling, Tiggerne, Bremer/McCoy, Joel Krozer