Overrasket midt i aftensmaden: 'Det var jo den sygeste legende'
Saveus-Martin er startet til håndbold og det gav en uventet overraskelse, da han spillede på Smukfest.

Saveus-Martin er startet til håndbold og det gav en uventet overraskelse, da han spillede på Smukfest.

Da Saveus for nogle år siden spillede på NorthSide, blev frontmand, Martin Hedegaard, fuldstændig starstruck backstage.
Her stødte han nemlig på forsangeren i det britiske band 1975, Matty Healy, og han var så forblændet at han turde sig noget til ham.
»Jeg turde slet ikke gå hen til ham,« fortæller han med et grin.
Da B.T. møder Saveus-Martin på årets Smukfest, er den så gal igen. Denne gang blev han starstruck over at møde en af de helt store danske helte.

»Der skete det i dag, at mens jeg spiste aftensmad med holdet, så kom Nikolaj Jacobsen pludselig ind. Altså Danmarks landstræner,« fortæller den 33-årige musiker.
»Han havde hørt, at jeg var begyndt til håndbold, fordi jeg havde været med i en podcast om det, der var gået halvviralt. Så kom han med hele TV 2 Sporten i ryggen og gav mig en landsholdstrøje. Det var kæmpe!«
Martin Hedegaard, der kommer fra den lille midtjyske by Ørum udenfor Viborg er vokset op i et miljø hvor man spillede meget håndbold og er nu vendt tilbage til sine rødder og spiller på et hold i fritiden.
»Det at starte igen har bare været så fedt. Jeg følger med i alle slutrunder, og Nikolaj Jakobsen er jo den mest vindende træner, så da han kom ind … Det var jo den sygeste legende, der stod der og bare sagde ‘hva så, Martin,’, haha.«
Kunne du overtale ham til en plads på landsholdet?
»Haha, jeg tænker ikke, at mit stregspil er godt nok, men det var kæmpestort at møde ham.«
Netop under Saveus koncert på Smukfest sent torsdag aften fremviste Martin Hedegaard undervejs et billede på storskærmen fra mødet med håndboldlandstræneren.
Du kan se eller gense alle højdepunkterne fra Smukfest i B.T.s liveblog.