Metallicas formkurve er skræmmende – tredje show i Forum torsdag nærmede sig det suveræne

"Det er himlen, der møder helvede! For satan, hvor er det fedt!"

Ordene kommer fra en sød og kær veninde, hvis begejstring for Metallica torsdag aften bibragte begrebet "ekstase" helt nye dimensioner.

Logikken i retorikken upåagtet var der god grund til ekstasen, da Lars Ulrich og co. for tredje gang på fire dage ramte scenen i Forum. Metallica hamrer sig nemlig ikke-så-stille-og-roligt nærmere og nærmere den absolutte storform i disse dage, og jeg – indrømmet – burde nok have startet karaktergivningen i denne anmeldelsesrække længere nede end de fem stjerner, jeg gav i mandags. På den anden side set: når bundniveauet er så idiotisk højt, som det er hos Metallica i disse dage, ville det have været uretfærdigt på noget tidspunkt at gå under fem stjerner.

Og der holder jeg mig også efter torsdag. Endnu en brillant og ny sætliste (sådan, Lars!) med ligeud forbandet forrygende udgaver af kære klassikere som "Wherever I May Roam", "Welcome Home (Sanitarium)", "No Remorse" og dén decideret bedst spillede og tordnende turnerede version af "For Whom The Bell Tolls", jeg har hørt i mange år.

For da slet ikke at tale om aftenens absolutte højdepunkt: da Metallica som andet ekstranummer med sande mestres præcision ramte publikum lige mellem øjnene med smadder-symfonien "Hit The Lights". Jeg skal gerne indrømme, at jeg og min gamle ven bikerkongen lige dér stik mod alle lægers anvisninger headbangede som i vor ungdoms vår.

Det var bare én af de aftener – igen! – I ved.

I denne genre bliver det bare ikke meget større, når Lars løfter sit spil og styrer det seje swing i "Wherever…", eller når den fremdeles formidable frontmand James Hetfield viser alle andre rytmeguitarister i denne genre vejen til Helvede med sin sviende præcision i "Welcome Home (Sanitarium)" og – ikke mindst – i "One". Sidstnævnte er en sang, jeg ellers har været regulært træt af i årevis, men som på denne turné er blevet spillet med en tyngde og et sejtræk, den ikke har haft i tyve år.

Jo, formkurven kender kun én vej, og den vej er OP, hos Metallica i øjeblikket. Hvorfor jeg også stadig holder den sjette stjerne tilbage, for det er jo nærmest uhyggeligt at kontemplere, hvad det hér kan ende med, når bandet rammer fjerde og femte koncert mandag og tirsdag i næste uge.

Hvor jeg selvsagt også er til stede. Så bliv ved at checke ind hér på siden, venner!