Jes Holtsø, der stadig er bedst kendt for sin rolle som teenageren 'Børge' i de legendariske 'Olsenbanden'-film, er en de mange, der indirekte blev ramt af Coronakrisen.

Den i dag 63-årige familiefar og bluessanger blev ikke selv smittet med Covid-19. Men på grund af den verdensomspændende epedimi blev en planlagt tur til Music City, Nashville i sidste øjeblik aflyst. Og så måtte Jes og hans musikalske partner, Morten Wittrock tænke hurtigt.

Istedet for at indspille sange til deres kommende album i Nashville, blev alle således hjemme.

Her indspillede både de danske og de amerikanske musikere deres bidrag i den lovpålagte isolation. Og hjemme i København samlede multimusiker og producer Morten Morten Wittrock trådene. Og resultatet kan nu høres på den nye single 'Love a Wonderful Disease' - foreløberen til det kommende album.

Jes Holtsø spillede Kjeld og Yvonnes søn Børge i 'Olsenbanden'-filmene Den i dag 63-årige bluessanger medvirkede også i tv-udsendelsen 'Talent 09'.
Jes Holtsø spillede Kjeld og Yvonnes søn Børge i 'Olsenbanden'-filmene Den i dag 63-årige bluessanger medvirkede også i tv-udsendelsen 'Talent 09'. Foto: Thomas Freitag
Vis mere

At dømme ud fra titlen kunne det være fristende at tro, at Holtsøs og Wittrocks nye single handler om Corona-virussen.

Men det er bestemt ikke tilfældet. 'Love a Wonderful Disease' er således en sang om noget så skønt som god gammelsdags kærlighed.

»Sangen handler om den ene ting, alle vi har brug for lige nu,« siger Jes Holtsø.

Istedet for Music Row i Nashville er musikken indspillet i Ganløse, Vanløse, Århus, Amager, Østerbro, Nashville, Tennessee og Austin, Texas.

'Olsenbanden' på sporet: Fra venstre ses: Ove Sprogøe, Morten Grunwald, Jes Holtsø og Poul Bundgaard.
'Olsenbanden' på sporet: Fra venstre ses: Ove Sprogøe, Morten Grunwald, Jes Holtsø og Poul Bundgaard. Foto: Nordisk Film
Vis mere

Hver musiker filmede sig selv under indspilningen. Og det er denne bunke af filmklip, Jes og Morten og videoekspert Claus Bie nu har klippet sammen musikvideoen, der følger med den nye single.

Medvirkende på nummeret er bl.a. guitaristen Bob Britt fra Nashville, som ellers normalt har travlt som guitarist for Bob Dylan, men nu har tid i overskud, da Dylans koncertaktivitet naturligvis også for tiden er aflyst. Det andet amerikanske bidrag er fra trommeslageren John Chipman, der hellere ikke er Mr. hvem som helst. Han er kåret som Austin Drummer of the Year og har blandt andet spillet med Delbert McClinton.

Jes Holtsø og Morten Wittrock
Jes Holtsø og Morten Wittrock
Vis mere