1. juli 1976 døde 23-årige Anneliese Michel i sine forældres hjem i det sydlige Tyskland. Gennem et år havde hun været udsat for to eksorcister. Et par katolske præster, der forsøgte at uddrive de dæmoner, som efter både Anneliese selv og hendes forældres mening havde taget bo i hende. Til sidst døde den unge kvinde af udmattelse.
Folk med en mere lægevidenskabelig tilgang havde nok stillet diagnosen skizofreni. Siden Michels død har hendes historie inspireret flere kunstnere. På film. I bøger. I musik. Nu også L.O.C..
På det nye album 'Sakrilegium' rapper L.O.C. om en 'Anneliese Michel', der forsøger at dække sin manglende selvtillid og uddrive sine dæmoner i nattelivet med make-up og joints. Det er et af albummets bedste numre. En tung indierocket sang, standset ud i Radiohead-traditionen med ekstra tryk på guitaren.
Fornedrelse, sjælsforstyrrelse og håbløshed er håndgribelig, mens hele Danmarks selvgjorte millionærdrøm rapper løs.
Det samme med det næste 'Slumromantiker', der begynder som en teatralsk Århus V-version af New Yorker-rockbandet Velvet Underground. Det åbner med at disse Onkel Danny for at være for pæn til at være L.O.C.s forbillede.
Til gengæld erklærer Liam sin respekt og kærlighed til en nu afdød onkel. 'En mand med beundringsværdig klasse og umættelig appetit på livet'. Det forbillede har Liam O'Connors tekster forsøgt at leve op til på nu otte album. Siden 'Dominologi' fra 2001.
Denne gang lever han måske allerbedst op sit selvskabte billede af en mand med klasse og appetit på livet i 'Marquis', hvor L.O.C. rapper om 'en libertiner, en moderne marquis', der måske kun har sin lige i C.V. Jørgensen. Fornemmer man, at han synes.
'$ucce$' er L.O.C. classic - om medaljens bagside. For nu at bringe et godt, gammelt dansk udtryk. En led, lunefuld bitch som billede på succes er ikke just overraskende i L.O.C.-sammenhæng. Men det er godt skrevet.
Albummet er indspillet i et tæt samarbejde med produceren Es, guitarist Daniel Davidsen, trommeslager Michel Svane og L.O.C. selv. Senest hørte jeg dem i august i et både fascinerende og skræmmende lydinferno, der formentlig gav samtlige regnorme i undergrunden under Smukfest i Skanderborg tinnitus.
Det kan høres i det fortættede lydbillede, hvor stenhårde beats, snirklet, cirklende guitarfigurer, samples, luftige keyboardflader og lydlege fastholder den klaustrofobisk dystre udsigt fra lytterens vindue.
Både på 'Prestige, Paranoia, Persona vol. 1 og 2' har Liam O'Connor markeret sig som 10ernes store dekadente danske rendestenspoet. I hvert fald når det gælder rap og omegn.
På begge album der været numre, der pegede i en ny, måske mere iørefaldende, mere melodiøs retning. En mere følelsesladet bevægende retning - med L.O.C. i rollen som den crooner, han kunne være.
Jeg har stor respekt for det livsværk, L.O.C. har bygget op omkring sig selv.
Men jeg havde håbet på større eventyrlyst denne gang. Men nej, Liam O'Connor tager stadig ikke nogens pis, han slikker så det sejler, knepper så hårdt at det gløder og i øvrigt fucker på den dårlige måde med alle andre. I dette verbale haglvejr af vold, sex, stjålne biler, bitches, ho's, sakral indramning og filosofiske hints i øst og vest tænker jeg:
- Nu har vi hørt det Liam O'Connor. Skulle vi se at komme videre.
Forlanger man fornyelse af f.eks. Rasmus Seebach? Ja, efter ni album kunne det da godt tænkes, at det kunne være interessant at høre eller se ham vende bøtten på hovedet.
Som utallige andre store rockpersonligheder har Liam O' Connor opbygget sin karakter, L.O.C. Fra beslægtede som Kanye West, 50 Cent over en dansker som Nephews Simon Kvamm til Bob Dylan og U2s Bono. Karakter, som mere eller mindre er spejlbilleder af den virkelige person.
Pointen her er, at de udviklede sig. Prøvede nyt. Floppede og fik succes. Der skulle svinkeærinder, afvigelser, benspænd til, før f.eks. Dylan, U2 - og da ikke mindst ovennævnte Dan Turéll - først fandt sig selv og blev afgørende for deres tid.
Nogen burde give Liam O'Connor et tilsvarende benspænd. Måske ligefrem ham selv.
Inden han ender som tegneserie-version af sig selv. Eller L.O.C.omotiv i tomgang.
L.O.C. 'Sakrilegium', SGMD. udkommer torsdag.
