Folkmusikken får også sin plads til landets største musikbegivenhed

Roskilde Festival fortsætter med at sætte navne på plakaten til sommerens musikkomsammen. Onsdag er tre nye kunstnere annoncerede, og de har alle rødder i den traditionelle folk.

Den amerikanske trio Bright Eyes centrerer sig om forsanger Conor Obersts excentriske person. Oberst blev i 2008 kåret som årets bedste sangskriver i det anerkendte musikmagasin Rolling Stone, og bandet udgav i februar albummet "The People's Key".

Læs også:

Også danske Cody bliver at finde på dyrskuepladsen i Roskilde til sommer. Bag navnet gemmer sig Kasper Kaae, som siden 2004 har været samlingspunktet i det musikalske kollektiv, der i 2009 udgav den anmelderroste debutplade "Songs".

Sidste nye navn på plakaten er amerikanske Justin Townes Earle, som er søn af countryrockstjernen Steve Earle, der sidst besøgte Roskilde Festival i 2002.

Læs også:

Musikken spiller på festivalpladsen ved Roskilde fra den 30. juni til den 3. juli. Blandt de hidtidige navne på plakaten er Iron Maiden, Kings of Leon og M.I.A.

/ritzau/