Så er den sidste billet blevet solgt til sommerens Nibe Festival.

Det skriver TV 2 Nord.

Til mediet siger Peter Møller Madsen, der er talsmand for festivalen:

»Vi er så glade og taknemmelige for, at vores festival i år slår alle billetsalgsrekorder. At sælge samtlige partoutbilletter på lige under otte timer 16. september var en kæmpe og overrumplende sejr. Og nu har vi så udsolgt på samtlige hylder. Det er så vildt.«

Aldrig før har festivalen været udsolgt så tidligt. 

Nibe Festival 2026 afvikles i Skalskov i dagene 1. til 4. juli.