Selvom bogen 'Ridser i lakken' handler om Frank Andersens liv, så er det let at genkende sig selv i 70'er-fyren, der elsker pigerne .. næsten ligeså meget, som han elsker rockmusikken.

'Ridser i lakken' handler i al sin enkelthed om den spænding, man føler, når man som deminklædt rockfan for første gang lytter til Thin Lizzy's 'Live and Dangerous', 'Live in Japan' med Deep Purple og 'Blackout' med de tyske tung-rockere Scorpions.

I bogen blander den i dag selvstændige reklamemand Frank, sine teenage- og ungdomsminder med sin årelange tur helt ind til musikkens bankende hjerte.

Titlerne er mange og begejstringen er stor, når provins-knægten fortæller om sin introduktion til rockmusikken. Og i starten af den 370-sider lange bog kan barndomsminderne godt virke en smule overfladiske.

Heldigvis finder Frank Andersen snart rytmen .. og volumepedalen. I de sene teenageår i hjembyen Odense og de tidlige tyvere i hovedstaden begynder minderne tydeligvis at stå klarere. Andersen giver beskrivelsen af både musikken, venskaberne, den første arbejdsplads, Livgarden og kærligheden mere plads og flere detaljer.

Og detaljerne stimulerer interessen og dermed læseoplevelsen.

Helt unge læsere vil måske have svært ved at se det væsentlige i Frank Andersens beskrivelsen af 70'erne og 80'ernes København og provinsliv.

Men når man som undertegnede selv voksede op ombord på S-Toget i pendulfart imellem Ballerup og Københavns Hovedbanegaard, med favnen fuld af vinylplader, så er 'Ridser i lakken' på mange måder at læse om sit eget liv.

Sjovt nok er Frank Andersens liv på mange måder helt almindeligt. Og hvis du læser 'Ridser i lakken' i håbet om vilde biljagter og stort drama, så vil du blive drabeligt skuffet.

Derimod finder rockfanatikeren Frank magien i hverdagen. Han beskriver i fine detaljer, hvorfor turen til netop dén koncert i hovedstaden er en oplevelse for livet. Og for alle, der elsker den fede rock og det tunge guitarriff, er 'Ridser i lakken' en skøn tur tilbage i tiden og en kærkommen påmindelse om, hvorfor musikken betyder så meget, som den gør.