Peter Bellis afskedsturné sidste år var et triumftog. Men det var også en tur med store forhindringer så som hospitalsindlæggelse og trafikuheld, afsløres det i en ny bog.

The show must go on. Sådan lyder det motto, som Peter Belli fik brug for flere gange på den otte måneder lange turné sidste år frem mod det uigenkaldeligt sidste show.

Det fortæller Bellis kapelmester Marcus Winther-John i sin nye bog ‘Kapelmesterens dagbog’.

Bogen er en fortælling om en runde i det Danmark, som Peter Belli rejste tyndt i 54 år. En turné, der bød på rock’n’roll, glæde, kærlighed, følelsesladede øjeblikke i stimer. BT gav Bellis koncert på Jelling Festival seks saltvandsvædede stjerner. Og midt i det hele et guldbryllup.

Samtidig bød turnéen på store forhindringer, som den ihærdige sanger nægtede at lade sig stoppe af: hussalg, hospitalsindlæggelse med mavesmerter, et trafikuheld, angst og masser af nerver -  og for forfatterens vedkommende en skilsmisse, hussalg og kræftdiagnose.

Fredag d. 22. november sidste år sad Winther-John som en skygge af sig selv bag rattet i bilen, der skulle køre ham og resten af bandet til en koncert i Nordjylland. Han var ikke ligefrem i topform. Få dage forinden havde en ultralydsscanning vist, at han havde kræft i den ene testikel. Ombord på Odden-Sjælland færgen ringede hans telefon. Det var Bellis kone June. Rystet fortalte hun, at hun og Peter Belli var kørt galt.

»På motorvejen ved Nyborg sprang et rådyr ud foran camperen. Peter nåede at undvige, men bankede ind i autoværnet, så både de og autocamperen havde fået nogle knubs. Nu er de hos deres gamle ven Grethe på Pejsegården i Brædstrup. Peter 'er i chok' og 'ved siden af sig selv', siger June med tydelig bekymring i stemmen. Mine tanker drøner allerede af sted med udrykning på, men inden jeg når at spørge, siger June: 'Jeg synes, at vi skal aflyse.' Der er et lille ophold, før hun fortsætter: 'Men Peter vil ikke høre tale om det. Grethe har fundet en chauffør, der vil køre os til Skive til lydprøve kl. 17'. Jeg kan regne ud, at Peter allerede kører på reservetanken, så vi må passe bedst muligt på ham på trods af den nådesløse logistik,« skriver Winther-John i 'Kapelmesterens dagbog'.

Han, der med en fortid i Herning-bandet Inside The Whale primært lever af at skrive sange, har arbejdet sammen med Belli i otte år. Winther-John har en stor del af æren for, at Belli kunne slutte af i sin ottende eller niende ungdom.

»Det har hele tiden været lidt anderledes og spøjst at spille sammen med Peter. Den sidste turné skulle vise sig at blive et koncentrat af alt det, vi har oplevet tidligere. Sikkert også af Peters historie i det hele taget. Fantastisk og fucked up,« siger Marcus Winther-John til BT, og tilføjer:

»Der var en form for parallelt forløb mellem Peter og mig. Jeg vidste ikke, om jeg kunne blive boende i mit hus efter min skilsmisse. Jeg blev syg. Ligesom Peter blev. Der, hvor det spidsede mest til, under mit sygdomsforløb, var det helt surrealistisk.«

Egentlig havde han tænkt, at der nok skulle findes en anden pianist og kapelmester, mens han blev behandlet og heldigvis kureret for sin testikelkræft. Men igen: The show must go on.

»Peter er et meget empatisk og emotionelt menneske. Han var hårdt ramt, da jeg fortalte, at jeg havde fået min kræftdiagnose. Men han var samtidig helt sikker på, at jeg var klar. Og ja en uge senere stod jeg igen på scenen.«

Et par måneder forinden havde Belli selv været indlagt. En dag lå Belli i en hospitalsseng i Hvidovre. Han fik voldsomme mavesmerter efter en koncert i Tuse Næs og kom i behandling for en betændelsestilstand, noget, han er særlig modtagelig for efter den næsten dødelige omgang sepsis, han blev ramt af for få år siden. Bare to dage efter indlæggelsen stod han på scenen i Aarhus.

»Peters professionalisme er fantastisk. ALTID venlig og imødekommende, når han møder på spillestederne. Er du træt, skal det ikke gå ud over de mennesker, der har betalt for billetterne,« siger Marcus Winther-John:

»I Peters liv har der altid været enorme udfordringer. Da jeg begyndte at spille med ham, kæmpede han med et skulderbrud. Han var faldet og havde fået et skulderbrud under en ferie i Thailand. Efterfølgende var skulderen sat og skruet forkert sammen derude. Han havde vilde smerter - det ville ikke hele. Efter koncerterne skulle han vride sig ud af jakke og skjorte. Han er den mest kompromisløse kunstner, jeg har mødt. Peter og June ligger ikke under for normer om, hvordan man skal leve sit liv som 74-årig. Han lever fra hjertet ud. Og det er ikke altid klogt. Men det er sådan, det er.«

Peter Belli har p.t. influenza og har derfor ikke ønsket at udtale sig til artiklen.