Babyen på Nirvana-albummet 'Nevermind' er blevet voksen og valgte sidste år at sagsøge bandet Nirvana.

Nu er der kommet en afgørelse.

Spencer Elden, som Nirvana-babyen hedder sagsøgte bandet af den årsag, at han mente billedet af ham som baby var børnepornografisk materiale.

Men da han endnu ikke havde fortalt retten, hvordan han mente Nirvana havde krænket ham, valgte en dommer i Californien at gøre søgsmålet ugyldigt.

Albumcover til Nirvana "Nevermind" fra 1991
Albumcover til Nirvana "Nevermind" fra 1991 Foto: cover
Vis mere

Tidligere havde Spencer Elden påstået, at han var blevet stresset af at være Nirvana-babyen, samt at det havde fjernet hans livsglæde. Det mente en dommer var ugyldige argumenter, som man ikke kunne sige var bandets skyld.

I 2003 blev dengang 12-årige Spencer Elden interviewet af Rolling Stone Magazine, hvor han fortalte, at han regnede med at kunne tjene penge på at være babyen på Nirvana-coveret en dag. I 2016 genskabte han billedet, hvor man også kunne se, at Spencer Elden havde fået tatoveret 'Nevermind' på brystet.

Samtidig med rettens afgørelse er Spencer Elden blevet frataget retten til at sagsøge Nirvana igen på baggrund af billedet.

Nirvana-trommeslageren Dave Grohl dannede Foo Fighters efter Nirvana-forsangeren Kurt Cobain døde.

Foto: David Richard
Vis mere

For nyligt døde Foo Fighters' trommeslager Taylor Hawkins som 50-årig i Colombia.

Ved en mindekoncert for trommeslageren lod en grådkvalt Dave Grohl Taylor Hawkins' søn spille trommer - ligesom sin far.