ET SOLSTREJF I EN VANDPYT, et lille kindkys af en vind, Og sivet, der nynner, at livet begynder, sit spind i dit sind
Ordene i 'Dansevise', der sjældent er skrevet smukkere og mere poetisk i en dansk popsang, skyldtes Sejr Volmer Sørensen. Men i årtierne senere blevet synonyme, ikke bare med ingmænnerne og kvalitetspop, de bærer et forunderlig smukt sindsbillede af et analogt Danmark.
JØRGEN INGMANNS NAVN vil for tid og evighed være forbundet med Melodi Grand Prix-vinderen fra 1963 og slagere som ’Sol, sol kom igen’, ’Slendre gennem regn’ og 'Sommervind', som han alle indspillede med sin daværende kone, Grethe. Og så var der selvfølgelig singlen ’Apache’.
JØRGEN INGMANN DØDE d. 21. marts i sit hjem i Virum, bare en måned inden han ville være fyldt 90.
SELVOM DET I ÅR ER 31 år siden, Jørgen Ingmann trak sig tilbage fra scenelivet, står han stadig som en af de helt store - og første - i dansk populærmusik. Han opnåede endda i 1961 en andenplads i USA med sin version af singlen ’Apache’. Ingmanns distinkte, twangy ’venlige’ guitarspil med godt med rumklang blev skoledannende for guitarister verden over. Oprindelig stærkt inspireret af guitaristen Lester Polfus - Les Paul - der senere lagde navn til en guitar.
STJERNER SOM HANK B. Marvin fra The Shadows, Link Wray, Mark Knopfler og ikke mindst danske Hilmar Hassig har vedkendt sig arven fra den danske guitarist og dennes igangsætter. ’Apache’ var allerede indspillet af The Shadows i en rockversion, men det var Ingmanns mere radiovenlige version fra 1961, der gjorde melodien til et hit i USA. Senere er den en af de mest samplede melodier overhovedet - gjort ikonisk af hiphoppionerer som Sugar Hill Gang og Grand Master Flash. Og så er der jo Tommy Seebachs version med den kultiske video med Louise Frevert som halvnøgen danser.
DA JEG INTERVIEWEDE Ingmann for ti år siden og spurgte, om han var klar over, at han (og Hank B.) var et hit blandt hiphopperne, grinede han også sagde, det var børnebørnenes afdeling.
JØRGEN INGMANN var bare 19 år, da hans musikalske skæbne blev beseglet. I 1944 fik han en kontrakt med datidens danske jazzstjerne violinisten Svend Asmussen, et samarbejde der førte til rejser verden over. I 1949 hørte Ingmann første gang Les Pauls såkaldte dobbeltindspilninger og blev betaget. Ingmann skabte sin rumklang i et skab. Samtidig mødte han Bent Fabricius-Bjerre, der hyrede ham til sit nystartede pladeselskab Metronome, som han arbejdede sammen med i årevis.
OG SÅ VAR DER JO et tredje møde. Den lidt generte middelklasse dreng fra Bellahøj faldt pladask - som man ville have sagt det dengang - for det smukke og evigt smilende livsstykke af en arbejderpige fra Amager, Grethe. Skuespilleren Trine Pallesen, der spillede Grethe Ingmann i en musical i 2010, beskrev i BT deres forhold sådan:
»JØRGEN INGMANN VAR EN smadderflot fyr, der slog benene væk under Grethe. Han var 13 år ældre, allerede kendt, og fra et helt andet miljø. Pludselig stod han på jazzklubben Giraffen og sagde: »Du har en vidunderlig stemme«. Der var en ekstremt stærk kærlighedsenergi mellem dem. Det er fantastisk, når en stormende forelskelse kombineres med to så store talenter. Min mormor sagde, at hun var lykkelig, når Grethe og Jørgen var på tv sammen. De var drømmen om en dansk idyl, boede sammen i et dejligt hus og fi k børn sammen. De var et drømmebillede. Deres succes var vist en stor waauw-oplevelse for Grethe, som bare labbede det hele i sig. Hun nød det. Børnene, succesen. Jørgen, derimod var lidt skræmt ved de store scener. Han ville helst sidde hjemme og nørkle i studiet. Allerede da de vandt Melodi Grand Prix med »Dansevise« (1963), fik han nerver. Allerede der begyndte de langsomt at vokse fra hinanden."
I ÅRENE EFTER den sensationelle sejr med ’Dansevise’ - den perfekte symbiose mellem Grethes stemme, Jørgens guitar og Volmer Sørensens/Otto Franckers sang, blev ægteskabet udfordret. Grethe og Jørgen blev skilt i 1976..
JØRGEN INGMANN INDSPILLEDE et par jazzplader med bl.a. Niels-Henning Ørsted Pedersen, som han var meget stolt af, men fortsatte ellers i årene i Johnny Reimars stald med at indspille mere poppede easylistening-album. Siden Ingmann lagde sine guitarer på hylden, er det indimellem diskuteret, om han var mest stolt af netop sine jazzede indsplininger, eller de mere poppede, som meget hyppigt bl.a. blev brugt som muzak i supermarkeder, dengang det var tilladt.
HVAD INGMANN SELV MENTE må stå hen, men uanset hvad er han en af de mest klangfulde elektriske guitarister med dansk pas nogensinde - uanset om den ene eller den anden genre. Hans guitarlyd sammen med Grethes krystal-klare sangstemme gjorde de bedste af deres fælles slagere til stemningsmættede pragtbilleder.
Som man kan fornemme, når man lytter til hans sidste udgivelse ’Jørgen Ingmann - Danish Guitar Ace’ (2005) var han musikalsk perfektionist. Sceneskræk og manglende lyst til kendislivet holdt ham fra scenen, og i 1984 solgte han sine guitarer.
JØRGEN INGMANN VAR EN modvillig stjerne, og da hans læge i 1984 sagde, at han skulle træffe et valg, solgte han sine ikoniske Gibson-guitarer, hhv. en L-7 og en Les Paul, som han benyttede under indspilningerne af bl.a. 'Dansevise'.
PÅ ALBUMMET ’Regnvejrsdivaen - Den ukendte Grethe Ingmann’, der i skrivende stund roterer på cden, mens tusinder af danskere lytter til Giro 413 på P5 - hører man, hvor store jazzfortolkere Grethe og Jørgen Ingmann også var. Og som en speakerstemme siger: ’Vi håber De har hygget dem med Grethe og Jørgen Ingmann’.
FLERE GENERATIONER kan sige: »Ja tak«.
