Hun har selv været ved at drukne i et hav af svigt og angst. I aftes sang Nanna Larsen Søren Huss’ ’Et hav af udstrakte hænder’ i TV 2-programmet ’Voice’, men kom ikke videre. Et omtumlet, smertefyldt, men også stærkt liv ligger bag hendes præstation på skærmen. Lige nu er hun midt i en skilsmisse.

Nannas sangkarriere begyndte som for så mange andre. Allerede som seksårig stod hun foran sin mors spejl med en hårbørste og sang Abba-sange. Hun skulle blive tolv, før hun indså, at hun nok aldrig ville blive nogen Agnetha Fältskog.

- Jeg måtte vist finde min egen vej, som hun siger. Nanna griner lidt ad det utilsigtet ironiske i, at hun nu har Agnetha-frisure på billedet her på siden.

Det er Sharin Foos stylist og frisør, der står bag. Nanna Larsen griner i det hele taget meget. Egentlig har hun grund til det modsatte. For midt i ’Voice-centrifugen’, som hun kalder det, er hun i færd med at blive skilt fra sin partner gennem elleve år Andreas. Uden ham havde Nanna Larsen ikke været det menneske, hun er i dag.

Taler sammen

- Bare fem dage efter at jeg kom gennem blindtesten i ’Voice’, fortalte Andreas, at han havde mistet håbet. Jeg var gladeligt uvidende. Jeg troede, at vi skulle i sommerhus for at finde hinanden og få det til at fungere. Andreas troede ikke på det længere. Så giver det jo ikke meget mening at fortsætte, siger Nanna Larsen til BT.

Ingen skilsmisser er lykkelige. Men i dette tilfælde er der en god tone.

- Den kærlige version af det her er, at vi taler sammen. Vi ejer et studie sammen, hvor han lige nu sover på en madras under mixerpulten. Han er stadig det menneske, der kender mig bedst. Han er min bror, min ven min soulmate. Uden ham var jeg ikke blevet det menneske, jeg er i dag. Det var ham, der lærte mig at deale med mine angstanfald. Jeg vil altid elske ham, siger Nanna Larsen.

Samtidig med at Nanna som barn sang med hårbørsten foran spejlet, gemte hun sig for sine forældres voldsomme skænderier. Nanna Larsen er som hundredetusinder andre danskere vokset op som ’månebarn’, som hun kaldte det på sit 2007-album ’Moonchild’. Nannas far var alkoholiker i årevis, helt frem til sin død for tre år siden. ’Moonchild’ var et opgør med faderen og al den smerte, han havde påført sin datter.

Som en renselse

- Det har været som en renselse at få det ud i det åbne. Min far tilgav mig hurtigt. Han døde for tre år siden. Til sidst kunne han ikke spise. Han var pumpet med morfin på hospitalet. Som gammel biolog kunne jeg se, at han havde fået alt for meget, i forhold til hans kropsvægt. Jeg var enormt ked af det. Jeg skammer mig over at sige det - men det er også en lettelse af se ham blive befriet. En mand, der var så ensom og ulykkelig. Som datter kan man besøge ham så ofte som muligt, men du kan ikke fjerne smerten, siger Nanna.