»Da jeg først havde følt det, kunne jeg ikke pakke det væk igen. Det var, som om jeg for første gang kunne trække vejret.«

Et kvart århundrede skulle der gå, før Nanna Matilde Veileborg Bjelka indså, at hun var til kvinder. At hun var queer. Aldrig tidligere havde hun skænket det en tanke. For som hun siger:

»Jeg gik jo også bare ud fra, at jeg var heteroseksuel. For hvis man er kvinde, så er man jo til mænd. Er man ikke?«

Det er man ikke nødvendigvis. Nanna Matilde Veileborg Bjelka er i hvert fald ikke, opdagede hun.

FLOR, som er Nanna Matilde Veileborg Bjelkas kunstnernavn, spiller under Word Pridens såkaldt Fluid Festival på Gammel Strand søndag 15. august.
FLOR, som er Nanna Matilde Veileborg Bjelkas kunstnernavn, spiller under Word Pridens såkaldt Fluid Festival på Gammel Strand søndag 15. august. Foto: Privat
Vis mere

»Det lyder måske mærkeligt, at man først kan opdage det, når man er 25 år. Men det er faktisk ikke så ualmindeligt. Det er helt vildt nødvendigt at blive spejlet og se, hvad mulighederne er. Jeg overvejede slet ikke, at jeg kunne være til kvinder, for jeg så aldrig nogen, der var til kvinder,« fortæller hun.

Den i dag 29-årige sangerinde er vokset op i 90erne. Dengang, hvor kærlighedsserier og -film havde heteroseksuelle cismænd og ciskvinder i hovedrollerne. Dengang, hvor LGBT+-karakterer hørte til sjældenhederne.

Heller ikke i medierne og offentligheden generelt så Nanna Matilde Veileborg Bjelka den repræsentation, hun ser i dag. Netop derfor tror hun, der skulle gå så længe.

»Jeg var ikke så god til at sætte spørgsmålstegn ved de ting, jeg voksede op med. For det var jo bare sådan, man gjorde.«

»Det var ikke, fordi jeg følte, at jeg ikke måtte date kvinder. Jeg tænkte bare slet ikke over, at jeg kunne,« fortæller hun.

I årevis datede hun således mænd. Gjorde, hvad hun troede, hun som kvinde skulle. Fulgte det manuskript, hun troede, stod skrevet i hendes stjerner.

Men så en dag mærkede hun en følelse, hun aldrig tidligere havde haft. En nervøsitet og en kriblen i maven. Hun var forelsket.

I sin bedste veninde.

Billedet her er taget, før Nanna Matilde Veileborg Bjelka sprang ud. Hun husker selv, at hun følte sig godt tilpas. At hun fik lov til at udtrykke sig på en måde, hun ikke havde prøvet før.
Billedet her er taget, før Nanna Matilde Veileborg Bjelka sprang ud. Hun husker selv, at hun følte sig godt tilpas. At hun fik lov til at udtrykke sig på en måde, hun ikke havde prøvet før. Foto: Privat
Vis mere

»Det føltes jo helt anderledes. Jeg følte mig forelsket for første gang. Jeg kan se nu, at det var jeg ikke dengang med mændene.«

»Der var jeg nok mere bare forelsket i tanken om det perfekte heteroseksuelle parhold, som man ser på film.«

Hendes heteroseksuelle veninde afviste hende.

Nanna Matilde Veileborg Bjelka mistede venskabet, men fandt i stedet sig selv. Og i dag bor hun med sin kvindelige kæreste i København. Til oktober bliver de forældre.

Hun føler sig med egne ord »enormt heldig«. For hun har det godt.

Så godt, at hun nu har besluttet sig for at være det, hun selv manglede, da hun var yngre.

Hun er nemlig ikke et sekund i tvivl om, at hun tidligere ville have indset, at hun var til kvinder, hvis repræsentationen dengang havde været større. Hvis hun havde haft nogen at spejle sig i.

Derfor stiller hun sig nu frem. Med sin ep 'Ligesom for evigt' giver FLOR, som er hendes kunstnernavn, de tanker og oplevelser, hun har haft, nyt liv med musik.

Og deler dem med andre.

»Der er noget terapeutisk i det. Hvis man selv har oplevet noget svært og så kan bidrage til at gøre det lidt nemmere for andre, er det, som om man kan række lidt tilbage i tiden, og så er det nærmest ens eget fortidige jeg, der kan få lov til at få den hjælp, det ikke havde.«

»Det er også det, der motiverer mig. At vi bliver ved med at gå i den rigtige retning. At vi ikke stopper toget,« fortæller hun om ep'en.

Under Pride-ugen indtager FLOR scenen under Fluid Festival ved Gammel Strand søndag 15. august. Det bliver hendes første koncert nogensinde, og at den ligger under World Pride, passer hende perfekt.

»Når vi marcherer gennem gaderne og fylder noget med vores forskellige måder at være og eksistere på, bliver der også mere plads til, at alle andre kan være lidt mere sig selv, uden at det skal være forkert.«

»Jeg føler, at jeg bør være en del af det. Jeg har det i dag så godt og nemt på så mange punkter. Der er folk, der har måttet lade livet for, at jeg kan have den tilværelse, jeg har i dag.«