Kevin Andreasen, bedre kendt som Bro, er blevet testet positiv for corona.

Det oplyser han på sin Instagram-profil.

'Der røg nytårsaften. Stærkt man. Lige en lille info til de folk, der har været sammen med mig på det sidste. Har selvfølgelig skrevet til dem, jeg kan huske. Hvis du er glemt har jeg ronaen,' skriver han.

Det er anden gang, at sangeren, der blandt andet er kendt for hittet 'Sydpå', har corona.

Tilbage i maj fortalte han i 'Go' morgen Danmark' på TV 2, at han havde haft corona to måneder forinden.

»Jeg har haft corona for to måneder siden. Jeg blev tjekket to gange. Jeg havde 30 procent lungekapacitet. Jeg kunne ikke trække vejret helt ned,« fortalte han.

I samme ombæring fortalte han, at han ikke som sådan havde været bange for sygdommen, men det havde påvirket ham, at han ikke kunne se sin søsters nyfødte barn.

»Og det var jeg ret ked af,« lød det.