ABBA-legenden Benny Andersson udsender et nyt album med pianoversioner af en del af det gamle guld. Den 70-årige stockholmer går stadig på arbejde hver dag - og har en særlig drøm om Danmark.
Svaret er nej.
Der kommer ikke en gendannelse af ABBA. Men Benny Andersson har en lille drøm om at spille i Danmark.
»Det er det åbenlyse spørgsmål,« siger Benny Andersson med et lille grin i telefonen fra Stockholm, hvor han befinder sig på et kontor. Han er aktuel lige nu på grund af et nyt album ’Piano’, der udkommer den 29. i denne måned.
Modsat de to A’er og det andet B er Benny Andersson stadig aktiv på musikscenen. Senest udsendte Agnetha Fältskogg et album i 2013. Sammen Björn Ulväus passer Andersson den guldrandede milliardforretning ABBA og sit eget studie og egne selskaber, der holder til på Skeppsholmen i Stockholm.
Det kan måske være svært at se for sig, men Benny Andersson går på arbejde hver dag – som alle andre. Blandt andet for at sætte sig ved studiets piano – det eneste instrument på det nye album. Det består af klaverversioner af ABBA-numre og numre fra diverse musicals og album.
»Jeg håber, at man, hvis man giver sig tid til mine pianoversioner, vil opdage, at det er dybt personligt. Det er måske første gang, jeg udsender noget musik, der er så personligt. Det interessante for mig er, at det er sådan, sangene lød den dag, jeg indspillede dem, farvet af min stemning den dag. Jeg kan finde nyt i f.eks. ’The Day Before You Came’ hver gang, jeg spiller den.«
Uden at gå for vidt kan man rolig sige, at der er en meget melankolsk stemning i Anderssons versioner af det gamle guld.
»Ja, jeg har nok en vis melankoli i mig. Det er jo det med musik, at det kan udtrykke så mange forskellige følelser og stemninger, som er umulige at formulere med ord. Jeg ville ønske, at jeg kunne formulere, hvad der skabte f.eks ’Thank You for the Music’. Men det kan jeg ikke. Jeg kan bare spille den.«
Modsat hvad de fleste nok ville tænke, når man hører Benny Anderssons kompositioner og spil, er han helt selvlært som musiker. Han har altid spillet på gehør og følelse. Og selvom han med egne ord er ’alt for doven’ til at føle energien og nødvendigheden som dengang, han bankede i tangenterne sammen med Hepstars, har han stadig glæden ved at spille sine sange. Han kan samtlige udenad.
»Jeg har muligvis glemt en sang eller to fra Hepstars-tiden. Men ellers. Jeg kunne spille hele ’Kristina Från Duvemåla’ lige nu, hvis det skulle være.«
Udover den nævnte musical har Andersson og Björn Ulvaeus skabt tre musicals, ’Chess’ og så selvfølgelig 'Mamma Mia' (uden nyskrevne sange), der har solgt mere end 60 mio. (!) billetter siden premieren i 1999.
»Jeg tror ikke, at der kommer flere. Det er et enormt arbejde at skrive dem – man skal først udvikle en god historie, som man stoler på. Så skal der bruges et år eller to på at udvikle selve forestillingen. Jeg er 70 nu. Jeg vil kun lave ting, jeg synes, er sjovt.«
Da I stoppede i 1982, var der ikke mange, der savnede ABBA. I dag nævnes I som regel på linje med The Beatles. Hvad skete der?
»Nej, dengang var der ikke mange, der turde kalde sig ABBA-fan… Pludselig skete der nogle ting samtidig. Der kom en rigtig god australsk film, ’Muriels bryllup’ (1994), som var baseret på vores musik. Opsamlingsalbummet ’ABBA Gold’ (1993) var godt for os. Erasure indspillede et par af vores sange (199, som gav os et ungt publikum i klubberne, og som solgte rigtig meget. Bono og Pete Townsend udtalte deres respekt. Björn og jeg optrådte sammen med U2 her i Sverige (1992). Det kom meget samtidig,« siger Andersson og tilføjer:
»Jeg foretrækker at tro, at det i sidste ende handler om sangenes kvalitet enkeltvis. Tænk, at man kunne høre en sang i radioen, f.eks. i 1974. Fire måneder senere udkom en ny. Og en tredje fire måneder senere igen. Samtidig er der jo udgivet en masse ny musik konstant i de følgende 43 år. Det er utroligt, at sangene kan bevare deres kvalitet for dig som lytter, selvom du jo af gode grunde ikke hører dem hver dag. Desuden var vi med i tusinder af fotosessions over hele verden. Det var jo længe inden de sociale medier. Det hjalp med at etablere os som fænomen,« siger Benny Andersson og tilføjer efter en lille pause:
»Jeg prøver at forklare det – også for mig selv. Og så havde vi et par gode sangerinder, eller hvad mener du?«
Tilbøjelig til at være enig. De to gode sangerinder kommer Benny Andersson ikke til at optræde med igen. Men han optræder så meget muligt med sit 17-mand store danseorkester, der også spiller enkelte ABBA-sange.
»Vi forsøger at optræde syv-otte gange hvert år. Der er mange kalendere, der skal passe sammen. Vi betragter os selv som et danseorkester, der spiller i fire timer og forhåbentlig skaber en fest hver gang,« siger Andersson.
Hvorfor ikke komme herned at spille? Jeg tror, der er andre end mig, der kan huske ABBA.
»Der er gjort et forsøg, uden at det lykkedes… Jeg ville enormt gerne spille i Tivoli. Det kunne jeg faktisk virkelig godt tænke mig at prøve,« siger Benny Andersson, der i forvejen af og til er i Danmark for at se sine heste løbe på Klampenborg Galopbane.
