»Det var så ekstrem en oplevelse. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.«

Sådan lyder det begejstret dagen derpå, da B.T. har Fyns nok gladeste mand i telefonen.

Fredag aften var 21-årige Kristian Viballe fra Ringe gæst på årets Tinderbox Festival i Odense, og her fik han nemlig et stort ønske til at gå i opfyldelse.

Kristian er stor fan af den amerikanske popstjerne Miley Cyrus, så da hun en sjælden gang optrådte i Danmark, var det med at komme så tæt på som muligt - og missionen lykkedes.

Kristian Viballe med sin nu berømte studenterhue.
Kristian Viballe med sin nu berømte studenterhue. Foto: Helle Arensbak
Vis mere

»Jeg er total fan. Hun var en af hovedårsagerne til, at mine venner og jeg tog af sted. Vi skulle helt op foran, så vi stod klar allerede før L.O.C.-koncerten (tre-fire timer før Miley Cyrus, red.) og kom stille og roligt fremad,« fortæller Kristian.

For nylig blev han færdig med sin HF-uddannelse, så med den blå studenterhue på hovedet og en sprittusch i hånden havde han en plan.

»Jeg stod på tredje række. Jeg kendte nogen, der stod helt forrest. Så jeg skrev til dem, om de ikke ville holde huen for mig. Mit mål var at få Mileys autograf i huen.«

Studenterhuen blev sendt fremad, og pludselig kunne Kristian se Miley Cyrus danse med den oppe på scenen. Hun slikkede på den og gned den op af sine sorte læderbukser, mens Kristian og hans venner gik amok nede foran.

En af Kristian Viballes venner foran hjælper med at få huen frem til Miley Cyrus.
En af Kristian Viballes venner foran hjælper med at få huen frem til Miley Cyrus. Foto: Helle Arensbak
Vis mere

Miley Cyrus er kendt for at slikke på ting, så selvfølgelig skulle huen også have en tur.
Miley Cyrus er kendt for at slikke på ting, så selvfølgelig skulle huen også have en tur. Foto: Helle Arensbak
Vis mere

Miley Cyrus.
Miley Cyrus. Foto: Helle Arensbak
Vis mere

Miley Cyrus.
Miley Cyrus. Foto: Helle Arensbak
Vis mere

»Det var så sindssygt. Og det havde været det hele værd, hvis ikke jeg havde fået min hue igen,« fortæller han med et grin.

»Det var så ubeskriveligt. Jeg har aldrig set hende før, og det var også min festivaldebut. Resten af aftenen spurgte folk mig konstant, om det var mig med huen. Nogle ville lugte til den, og der var også en, der forsøgte at flå den af mig, så til sidst måtte jeg sige, at det ikke var mig, så jeg kunne være i fred.«

Kristian og hans venner var hjemme efter deres Miley Cyrus-fest klokken fire i nat. Lørdag er han vågnet op til en rødglødende mobiltelefon.

»Min telefon er gået amok. Alle mulige har skrevet, familie, venner, Anders Hemmingsen (Instagram-stjerne, red.). Det er helt vildt.«

21-årige Kristian Viballe fra Ringe fik den bedste studenterfest, han kunne drømme om.
21-årige Kristian Viballe fra Ringe fik den bedste studenterfest, han kunne drømme om. Foto: Helle Arensbak
Vis mere

Og huen har det stadig godt. Selvom Miley Cyrus ikke skrev nogen autograf, så efterlod hun alligevel et visitkort.

»Der er kommet lidt sorte mærker fra hendes læderbukser,« fortæller Kristian.

Kristian er på Tinderbox hele weekenden. Når sommerferien er slut, flytter han til Aalborg for at studere markedsføring.

Se Kristian Viballes begejstrede Instagram-story fra koncerten øverst.

Kristian Viballe dagen derpå.
Kristian Viballe dagen derpå. Foto: Privatfoto
Vis mere