Mastodon udgav tidligere på årets ’Crack the Skye’ – et godt bud på årets metal/rockalbum. Og i den næste uges tid opvarmer kvartetten for Metallica til samtlige de fem udsolgte koncerter i Københavns Forum. B.T. mødte trommeslager Brann Dailor til en snak om Metallica, musik i flydende form og fremtidsplaner.

Brann Dailor voksede op med ’Bitches Brew’ (et af Miles Davis’ syrerock-inspirerede album) i hovedtelefonerne, og hans favoritalbums tæller så forskellige navne som King Diamond og Stevie Wonder. Mildest sagt en bred musiksmag?

– Well, både min far og min mor var musikfreaks, og er det i øvrigt stadig. Og ja, jeg fik ’Bitches Brew’ i hovedtelefonerne som baby. Sammen med Beethovens 9. og ’Freak Out!’ (Frank Zappa, red.). Min bedstefar spillede i et rockabilly-band i begyndelsen af 50’erne, og min bedstemor spillede bas i et jazz-bossanova-band, så musikken ligger til familien.

– Mine forældre opdragede mig musikalsk med John Coltrane, Miles Davis, King Crimson, Yes, tidlig Genesis, men også klassisk som Beethoven og Mozart. I slutningen af 70’erne kom min mor med i et band, som spillede covers af Rush, Black Sabbath og Judas Priest, og sådan nåede heavy metal så småt hjemmets stereoanlæg. Som 5-10årig var jeg selvfølgelig fascineret af metallens dystre billedverden, du ved, Iron Maidens Eddie, nittearmbånd osv., så fik jeg langt hår og resten af historien kender du, griner Brann.

Anekdoter fra Danmark

Mastodon har spillet i Danmark mange gange efterhånden, og startede helt fra bunden i 2003 sammen med Hatesphere og The Haunted, hvor I kom forbi Odense. Siden da, er det blevet til to gange Roskilde, én gang i Vega og to gange med Slayer, men nu gælder det Metallica...

– Vi er helt oppe at køre over det. Rygtet vil vide, at vi var ét af navnene på en ellers kort liste over bands, de ville have med sig på tour, så det er sgu fedt. Jeg har det fint med at skulle opholde mig i København i en uge. Første gang jeg var her, var i oktober 1999 med mit gamle band Today Is the Day, hvor vi spillede på Loppen sammen med Neurosis. Dengang havde vi en fridag i byen, hvor vi bestemte os for at tage på Månefiskeren og spise svampe. Sådan er man jo, når man er i midten af 20erne… Men altså, vi blev hurtigt gode venner med Metallica, da vi spillede et par koncerter med dem sidste år, så jeg forventer da, at Lars viser os rundt og udpeger de bedste barer og pubber i løbet af ugen.

Hvordan er det at spille på en scene, hvor I er omgivet af publikum i midten af salen i stedet for at stå ansigt til ansigt med dem?

– Underligt! For mig betyder det ikke så meget, for jeg kan ikke rigtigt bevæge mig fra mit trommesæt – jeg ved der er mennesker bag mig, men jeg holder ikke rigtig øje med dem. Vi sætter vores udstyr op, som var det et klubshow. Der er alligevel ikke mødt særlig mange mennesker op, når vi spiller. Vi er ikke rigtig et band, der kan løbe rundt, mens vi spiller; der er effektpedaler og den slags, der skal passes.

Lars Ulrich er god nok!

For få år siden, var der næsten ingen, der kendte Mastodon, men nu har Metallica personligt bedt dem om at tage med på turné. Men Brann Dailor vil ikke sige, at det er en drøm, der er gået i opfyldelse, for han havde ikke engang turdet drømme om sådan noget.

– Det er da uvirkeligt, men samtidig er vi ikke fuldstændig benovede over det. Alle i Metallica er helt nede på jorden, flinke mennesker, som vi har meget til fælles med. Det er ikke sådan noget, hvor man aldrig får udvekslet et ord med det band, man supporter. James Hetfield kan godt finde på at dukke op i vores gear-rum til en snak eller pille lidt ved Brents (leadguitarist i Mastodon, red.) guitarer, og Lars – jeg elsker den gut. Han har stadig det her røvhul-image i udlandet på grund af Napster-sagen, hvilket jeg hader. For han havde ret i sin sag. Derudover over er han også en af de flinkeste personer, jeg kender.

Så I deler jeres old school heavy metal plader osv.?

– Vi taler ikke om musik. Kun om champagne og øl!, griner Brann. Nej, han sgu fin. Og han drikker som en rigtig viking. Jeg kender ikke nogen, den mand ikke kan drikke under. Man kan stå på en bar med ham klokken ni om morgenen og sige, ”Lars, jeg bliver sgu nødt til at gå i seng.”, og så køber han bare en ny drink til dig, men han snakker videre, haha.

Thin Lizzy, Judas Priest og Michael Jackson

I næste uge går turen til Irland med Metallica, hvor rygtet vil vide, at Mastodon bliver gæstet på scenen af selveste Scott Gorham fra Thin Lizzy. Helt tilbage omkring ’Remission’-albummet indspillede bandet nemlig et cover af Lizzys ’Emerald’, som de senere har spillet talrige gange live.

– Du ved, hver gang en levende legende har lyst til at joine os på scenen, så siger jeg ”jatak!”, griner Brann. Det skal nok blive lidt skræmmende. Det er jo Scott Gorham, som har betydet utrolig meget for alle i bandet. Brent og Bill (rytmeguitarist i Mastodon) mødte ham på en ”guitarklinik” i USA, hvor de spillede ’Emerald’ med ham på akustiske guitarer, som sådan en lille showcase. Det viste sig så, at han var en pissefin fyr, og nu kommer sgu på scenen, når vi spiller i hans hjemby Dublin i næste uge. Håber jeg da!

Indtil videre er der dog fem udsolgte koncerter i Københavns Forum, der lige skal overstås, men Brann lover, at Mastodon er tilbage på Europaturné til næste år, hvor de selv vil være hovednavnet.

– Vi kommer igen i 2010. Her vil vi spille hele ’Crack the Skye’-albummet fra start til slut live. Jeg ved ikke, hvilke navne vi tager med som opvarmning endnu, men vi har snakket om at spørge Gojira, Kylesa, Baroness. Ellers tager vi bare Judas Priest med som opvarmning! Haha. Vi kan jo ikke få Michael Jackson med nu. Med mindre han kan optræde som zombie ligesom i musikvideoen…