Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Den danske sangerinde Medina må aflyse sin planlagte turne i Tyskland. Manglende aktivitet på det tyske marked er årsagen, skriver hendes tyske bookingbureau på Facebook.

»Vi har i dag på trods af det gode vejr dårlige nyheder. Desværre må vi aflyse Medina-tour i november 2016 på grund af manglende aktivitet på det tyske marked,« skriver Selective Artists på Facebook.

Den danske popstjerne skulle ifølge Se og Hør have spillet seks koncerter i Hamburg, Berlin, Stuttgart, Köln, Frankfurt og Munchen i november måned i år.

Det lader dog ikke til, at Medina kommer til at skuffe tusindvis af fans.

Et kig på Facebooksiden for hendes koncert i Hamburg viser, at der ikke er mange, der har tilmeldt sig begivenheden. 88 har bekræftet, at de deltager og 80 har tilkendegivet, at de er interesseret. Koncerten skulle have fundet sted 14. november på spillestedet Hamburg Docks

Medina har ellers tidligere haft stor succes i vores nabo syd for grænsen. For seks år siden lå hendes engelsksprogede album 'Welcome to Medina' på en flot førsteplads den tyske Itunes-hitliste.

Andre læser også