Poppen var stærkt til stede på Grøn Koncert, hvilket kulminerede ved den tilbagevendende invitation af blandt andre den danske popdiva Medina, som i de sene eftermiddagstimer var forventet at synge publikum ind i den lune sommeraften. Sang var der dog ikke meget af, og når der endelig var anelser af skønsang, var det på et niveau, der var næsten pinligt at overvære. Det var som om, at publikum i forvejen var klar over, hvad der lå dem i vente, for fremmødet var af det overraskende beskedne, da Danmarks svar på Britney Spears skulle indtage scenen. Med en scene, der prydede et næsten alterlignende trappestativ, tre beskedne musikere spredt ud i hver sit hjørne af Grøn Koncerts store scene og et par dansere med en energi, der var svær at forstå, fremkom koncertens omdrejningspunkt storslået på trappestativets top.
Iført en hvid fjerpragt og en Inca-inspireret kjoledragt og Medinas andre minimalistiske fashion-statements fremkom den visuelle fremtræden hurtigt vigtigere end musikken, trods koncertens begyndelse med det massive radiohit "Kun For Mig", som for nogle år siden var næste umulig at lade sig forbigå. Nummerets fremførelse var dog af en skrøbelighed, som satte sig i en malplaceret kontrast til de udskejelser, der ellers foregik på scenen. Og som hun stod så prægtigt der på toppen af Grøn Koncert, for derefter at skulle hjælpes ned ad sine medbragte dansere, var det med en så tåkrummende skrøbelighed, at man var fristet til at gå tilbage i bilen, for derefter at køre hjem.
Det ene populistiske popnummer tog det andet, og Medinas stemning udviklede sig ingenlunde i en positiv retning. Dette gav dog rig mulighed for samtale med publikum sangene imellem, men denne oplagte chance lod Medina ikke udnytte. Trods hendes diskrete forsøg på at overbevise publikum om, at hun havde glædet sig noget så frygteligt til denne dag, fremkom dette mere som en fed løgn end et forsøg på at fastholde den gode stemning på festivalpladsen.
Gæsteoptrædener var der mange af, og Medina var hurtig til at byde Shaka Loveless på scenen i det øjeblik, hvor det blev allermest akavet. Det musikalske niveau steg herefter en smule, takket være Shaka Loveless og hans forsøg på at inkorporere et samspil mellem de to, hvilket arrogant passerede hen over hovedet på koncertens navngiver. Og lige så hurtigt som Medina afviste Shaka Loveless' forsøg på at være bare en smule oplagt, forsvandt han igen og blev erstattet af smørdrengen Xander, hvorefter niveauet igen faldt ned på det samme smagløse niveau.
Ligegyldigheden hærskede storartet ved denne koncert, og Medina tilføjede ny og autentisk mening til flere af sine talentmæssigt beskedne sangtekster. Og hvor man troede, at arrogancen ikke kunne få en tydeligere selviscenesættelse, prydede den bagvedstående storskærm derefter med et "Tusind Tak". Men Medina var forsvundet. Uden ord og uden tilstedeværelse
Medina, Grøn Koncert, Kolding, torsdag, én ud af seks stjerner
