Den verdenskendte franske dj og producer David Guetta blev mandag set med sin 27 år yngre kæreste i Miami.

Det er der jo ikke noget odiøst over. Men det bliver der, hvis man kigger nærmere efter på Jessica Ledons venstre hånd.

Her kan der nemlig tydeligt se, at der sidder en diamantring på den 24-årige models ringfinger.

Det får New York Post - som viser billederne, hvor Ledon har ringen på - til at spekulere over, om parret mon er blevet forlovet?

Arkivfoto: David Guetta og kæresten Jessica Ledon. Vis mere

51-årige David Guetta og Jessica Ledon begyndte at komme sammen i 2015, efter at den kendte dj var blevet skilt fra ekskonen Catherine Lobé efter mere end 20 års ægteskab.

»De har kendt hinanden i omkring to et halvt år, men på det seneste er hun begyndt at gå ud med ham,« sagde en kilde tæt på parret til New York Post, da rygterne om Guettas forhold til Jessica Ledon begyndte at sive ud til offentligheden.

Manden bag hits som 'Love Don't Let Me Go', 'When Love Takes Over' og 'Turn Me On' er ifølge mediet Wealthygorilla.com god for 490 millioner kroner.

New York Post har forsøgt at få David Guettas og Jessica Ledons talspersoner til at bekræfte eller afvise, at parret er blevet forlovet, men det har avisen ikke haft held med.