The Horrors spreder uhygge på mørk og klaustrofobisk toer, der lyder mere som Joy Division og Suicide end The Cramps og Sonics.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>For to år siden debuterede engelske The Horrors med dystre ’Strange House’. Et album, der bød på garagerock med gotiske undertoner a la The Cramps.Forstærket af en unik lyd (guitarist Joshua Third byggede selv sine effektpedaler, så de skramlende toner blev ekstra specielle), var Horrors dengang et friskt pust på den engelske hype-besudlede musikscene.
Og dét bliver de ved med at være ved udgivelsen af denne opfølger.
For i stedet for at forsøge at efterabe debutens succesopskrift, tager Horrors her på ’Primary Colours’ et skridt i en ny retning, hvor de nu gyder desorienterede guitarfeedback udover sangene, og nærmere lyder som My Bloody Valentine og Spacemen 3 end Sonics og Cramps.
Scroll ned for at læse videre…
Glædelig overraskelse
Noget tyder også på, at Joy Divisions plader har haft mange ture på drejeskiven i Horrors øvelokale, mens de skrev sangene til ’Primary Colours’, og albummets akilleshæl er netop, at det blegner i forhold til forbilledernes mesterværker.
Det sagt, så hører det her til blandt 2009s glædelige overraskelser.
Og man skal ikke længere end til sang nummer to, før Horrors viser deres format med den strømlinede no wave-inspirerede ’Three Decades’ og ’New Ice Age’, der med sin dystre væg af støj maler mareridtsbilleder.
Men pladens første halvdel er ellers en anelse problematisk – der er ikke meget ved det åbenlyse Joy Division-plagiat ’Who Can Say’ eller ditto Stones Roses (tilsat feedbackstøj, forstås) ’Do You Remember’.
Ikke meget nyt under solen
Heldigvis strammer Horrors dog gevaldigt op på anden halvdel, der indeholder to ambitiøse sange, som begge varer over syv minutter; den på én gang stillestående og snigende ’I Only Think of You’ og tour de forcen ’Sea Within a Sea’, som sender hilsner til Suicides elektroniske frontalangreb.
’I Can’t Control Myself’ lyder som guldalder-Spiritualized, mens titelnummeret ekkoer tidlig The Cure, men alligevel formår Horrors konstant at holde deres unikke udtryk i hævd.
Her er som sagt ikke meget nyt under solen – eller skulle man sige månen? – og det er altså ikke helt nok at skrive hyldester til forbillederne med et tilføjet unikt aftryk.
Tager Horrors endnu et nyt skridt i en mere original retning næste gang, vil resultatet blive suverænt.
Se videoen til 'Sea Within a Sea' her:
