I de helt tidlige måneder af 2012 udkom der en single fra en hidtil ukendt australsk/belgisk kunstner. Over de næste måneder gik ’Somebody That I Used to Know’ sejrsgang ikke kun i Danmark, men også i resten af verden.
Hele syv uger lå Gotyes til dato største hit helt i toppen herhjemme. Men efter buzzen og hypen omkring nummeret lagde sig, blev der igen stille om Gotye, hvis rigtige navn er Wouter De Backer.
Selvom ’Somebody That I Used to Know’ langt fra var den eneste single på Gotyes tredje soloalbum, ’Making Mirrors’, så nåede ingen af de andre for alvor ud til de bredde masser. Og derfor kan man indtil videre nok kalde Gotye for et one-hit-wonder.
Men det havde ikke stoppet en fornuftig mængde mennesker i af troppe op, for at høre den belgiske australier give koncert i Falconer Salen på Frederiksberg onsdag aften. Og det var nok en af de musikmæssigt bedste beslutninger, de har taget hele året. For det var hele vejen igennem en fantastisk, levende og organisk, sprudlende og intens koncert, som Gotye og hans fire mand høje band leverede.
Fra aller første strofe blev stemningen slået fast. En melodiøs, konstant og gennemborende basgang fulgt af Gotyes næsten lidende stemme i den seriøse og intense ’The Only Way’ fra 2006 albummet ’Like Drawing Blood’.
Bag ved de fem mand på scenen, på en stor storskærm, der dækkede hele bagtæppet, blev der samtidig vist en video, som rammede musikken ind ved at præsentere farvet røg og blækklatter - som kendt fra psykologen.
Hver sang havde sin egen film på bagskærmen, der bidrog til musikkens budskab. På den måde fik koncerten en følelse af at være en levende organisme, hvor der var tænkt over alle detaljer. Rigtig godt lavet.
Men endnu bedre var Gotye og band. For selvom hans musik måske ikke er den type man hopper og danser rundt til, så blev det aldrig en statisk og stillestående affære i den over halvanden time lange koncert.
Det sørgede Gotye for, ved at have placeret sit band på forskellige dele af den rimelig store scene i Falconer Salen. Selv var han aldrig det samme sted to numre i træk. Et øjeblik stod han og spillede keyboard forrest. Det næste spillede han tromme bagerst. Og det tredje xylofon ude i siden osv. osv. Selvfølgelig konstant med en mikrofon i nærheden, så hans Sting-lignende stemme kunne udfolde sig.
Aftenens højdepunkt var naturligvis, da ’Somebody That I Used to Know’ blev spillet. Her sang det veloplagte publikum, helt uopfordret, den New Zealandske sangerinde Kimbras del af sangen. Noget der ikke virkede til at overraske Gotye, der bare lod det ske. Rigtig flot og fedt.
Heldigvis var det ikke kun one-hit-wonderet, der var et højdepunkt. Også numre som ’Easy Way Out’, ’Eyes Wide Open’ og Night Drive’ var populære og leveret godt.
Men nu stopper jeg lige mig selv. For det er i virkeligheden synd at fremhæve enkelte dele af koncerten. For det var en helstøbt, lækker og super oplevelse at se Gotye i Falconer Salen. Og uanset hvad man mener om hans kun ene hit. Så er han absolut ikke et one-hit-wonder på scenen. Bravo!
Gotye, Falconer Salen, fem ud af seks stjerner
