’Melodrama’
Tre stjerner
Album nummer to fra den nu tyve-årige newzeelandske verdenssensation Lorde er gennemarbejdet, fascinerende, intimt men desværre også en lille smule kedeligt.
På ’Melodrama’, der udkommer fire år efter singlen ’Royals’ og debutalbummet ’Pure Heroine’, har Lorde fået ny musikalsk samarbejdspartner. Hun har således udskiftet landsmanden Joel Little med Lena Dunhams kæreste, Jack Antonoff, der også er guitarist og komponist i New York-gruppen Fun (We Are Young).
Sammen har de to nye venner skrevet ti nye sange. Men bare rolig .. Lorde-stilen er stadig den samme afdæmpede blanding af elektronisk intimitet, ordrige tekster og tyk overdubbet vokal, der siden ’Royals’ er blevet kopieret af både Halsey, Selena Gomez og veninden Taylor Swift.
Ensformige melodier
Fra at være total ukendt teenager fra de newzeelandske fortæder, der lyttede til Jay Z og Beyonce, er Lorde blevet forvandlet til international superstjerne og jetset’er, der nu hænger ud med de selvsamme stjerner, hun før drømte om hjemme på pigeværelset.
Heldigvis har hun taget sig god tid til at gennemtænke og gennemarbejde denne vilde forvandling. Og det resulterer på ’Melodrama’ i et væld af drønspændende og personlige tekster, der ligger milevidt over hitlisternes forudsigelige metervare. Instrumentalt sniger nye idéer sig også forsigtigt ind i lydbilledet - som den klingende Springsteen-agtige guitar på ’The Louvre’. Og tilbage står så melodierne .. eller maglen på samme.
Således er er det ikke lykkes for Jack Antenoff at smugle sin gruppe Funs uimodståelige sans for hitmelodi ind i Lordes lidt lukkede univers.
Selvfølgelig er der melodiske højdepunkter som balladen ’Liability’. Men hvis man for en kort bemærkning forlader ’Melodrama’ og vender tilbage med en frisk kop kaffe, kan det være svært at afgøre, hvorvidt Lorde stadig synger den samme sang eller, om hun er gået igang med en ny.
