Koncertaktuelle Lisa Nilsson er midt i en skilsmisse. Det påvirker hende på godt og ondt– som menneske og kunstner.
Det er snart mange år siden, Lisa Nilsson første gang sang, at himlen lå lige henne om hjørnet. Der ligger den formentlig stadig, men nogle gange er hjørnet mere skarpt end andre gange. Lisa Nilsson er netop blevet separeret fra sin mand gennem et tiår Niklas Medin, og det påvirker hende på godt og ondt.
Torsdag i sidste uge var BT med, da Lisa Nilsson optrådte i Koncerthuset for et par tusinde af sine mange danske fans. Hun er næsten lige så populær i Danmark som i Sverige. Og lige nu aktuel med albummet ’Ingen gör det bättre’.
Hun synger stadig, som man kan forestille sig lyden af at åbne vinduet en vintermorgen og opdage, at det er blevet forår og solen skinner på resterne af efterårsløvet.
’Kan vi komme videre sammen?’
I forhold til tidligere er Nilsson nu også historiefortæller, når hun optræder. Hun kommer med små anekdoter mellem numrene. Blandt andet om det svenske svar på ’Toppen af poppen’, hvor hun optrådte med en forsvensket version af Ace of Bases 90er hit ’The Sign’. Den ene af de to sangerinder, Jenny Berggren, var også med i tv-programmet. Den blev til kæmpehittet ’När kärleken tar slut’, som hele efteråret hærgede de svenske radiostationer. Sverige sang med på sangen uden at vide, at det var Nilssons skilsmissesang.
»Egentlig kan jeg ikke lide Ace of Base. Men da jeg læste den første linje i ’The Sign’, gik jeg i gang med at skrive: ’Jeg har et nyt liv’,« siger Lisa Nilsson, da BT møder hende dagen efter koncerten i DR-byen.
»Jeg var i en situation, hvor jeg skulle tage stilling til, hvad jeg ville med mit liv, mens optagelserne kørte. Min partner og jeg havde haft en meget lang krise. Vi havde været i terapi, hvilket ikke førte nogen vegne. Vi kunne ikke finde ud af at kommunikere længere. Skulle jeg bryde, skulle jeg ikke? Kan vi komme videre sammen? Jeg bar på en stor hemmelighed, mens programmet blev optaget og en masse mennesker tog sangen om min skilsmisse til sig,« siger Lisa Nilsson.
Først senere på vinteren blev separationen kendt.
»Det er jo et helt privat anliggende. På den anden side har jeg det rigtig fint med, at jeg kan være, hvor jeg er i mit liv, også i min sang. For det har jeg brug for,« siger Lisa Nilsson og tilføjer:
»Der er jo næsten ingen i mit publikum, der ikke har været i en lignende situation - om ikke andet i tankerne. Jeg er mest tryg ved at tage udgangspunkt i mig selv. Ellers bliver det jo fake. Det er jo det, man har mareridt om som artist: at fremstå uægte eller som en løgner på scenen,« siger Lisa Nilsson.
Kærligheden, som Lisa Nilsson også besynger i Poul Krebs’ danske nyklassiker ’Vi tog heldigvis fejl’, kan være andet og mere end forholdet mellem mand og kvinde. Det kan være forholdet mellem venner, familie, mennesker.
Nilsson fortæller, hvordan sangen har fået en speciel betydning for Krebs og hende selv. Trommeslageren Christer Jonsson, der førte dem sammen og spiller trommer på ’Vi tog heldigvis fejl’, døde sidste år af kræft.
»Oprindeligt spurgte Poul i 2001, om jeg ville synge sammen med ham. Dengang var jeg et helt andet sted. Var på vej til Brasilien og var på et sted i mit liv, hvor jeg under ingen omstændigheder skulle lytte til andre,« siger Lisa Nilsson.
I dødens venterum
15 år senere er Poul Krebs en af hendes nærmeste venner.
»Poul og jeg sad sammen på Christers seng, mens det kun gik én vej for ham. Vi sad på sengekanten sammen i det nærmest surrealistiske dødens venterum. Det var et meget, meget intenst øjeblik. Selvom jeg stadig sørger over Christer, verdens mest fantastiske menneske, så var det jo samtidig en af de mest smukke kærlighedssituationer, jeg har oplevet, at sige farvel på den måde. Hver gang Poul kommer ind på scenen, ser jeg en mand, som jeg har oplevet en ultimativ følelse sammen med.«
Under koncerten torsdag fortalte Nilsson om at være vokset op i et 70er-kunstnerhjem, hvor alt var til debat. Nu, hvor 45-årige Lisa er blevet en ’midaldersdame’ (hendes eget udtryk), er hun mere politisk end nogensinde.
Hendes ’Det säger ingenting om oss’ er blevet en moderne ’modsat-protestsang’, der handler om at løse konflikter. Hun har blandt andet sunget den ved åbningen af den svenske rigsdag.
Verden er fyldt med konflikter
»Den bunder oprindelig i en konflikt, jeg havde med min far. Årene er gået - vi har ingen konflikter mere, men så er der flere konflikter i verden. Racisme, flygtningesituationen,« siger hun og kommer selv ind på tidens varmeste politiske kartoffel. Loven om at tilbageholde flygtninges værdigenstande:
»Det er det mest vanvittige, jeg har hørt. Jeg er chokeret. Jeg skammer mig over mine landsmænd, over vores region. At man overhovedet kan komme på tanken. Vi er midt i en erkendelsestid. Det er som om den distance, der tidligere var mellemjeres danske velfærdsstat og det svenske ’folkhemmet’, som vi siger, og nøden i andre steder i verden, skrumper. Det kommer tættere og tættere på. Fattigdom, sult, nød, alt det, vi ellers havde sluppet. Der sidder mennesker overalt og tigger penge. Vi har børnefattigdom i dag. Børn lever på gaden i det svenske utopia... Jeg var så stolt af at bo i et land, der bekymrede sig om befolkningens velfærd og sundhed. Nu stjæler staten flygtninges fingerringe,« siger Lisa Nilsson indigneret.
For nogle er himlen fjernere end et enkelt hjørne.
