Du har et verdenshit. Du har hele nationen i ryggen. Når du så er hjemme og spille i Danmark, så skal den altså også rammes lige i røven med ekstra numre, lir og overraskelser. Det glemte du på Smukfest, Mr. Graham.
Efter Robbie Williams må Lukas Graham være et af årets største hovednavne i Skanderborg, men det der kunne have været sommerens helt store oplevelser endte ud i en lidt rutinepræget version.
Stadig god, men også en lidt for forudsigelig omgang.
Selvfølgelig synger frontmand Lukas Forchhammer flot, storladent og altid med følelserne ude på tøjet, og det er super sympatisk, når han fælder en oprigtig tåre til ’Lullaby’ og minderne om den afdøde far.
Resten af bandet er blevet en effektiv, international popmaskine med konstant voksende medlemmer, og den faste blæsertrio The Rusty Trombones rammer den altid spot on.
Tilsat gospelkor og altid velspillende ”Lovestick” på trommer og ”Magnum” på bass, er der ikke en finger at sætte på det musikalske.
Der manglede bare lige det ekstra krydderi til at løfte koncerten fra blot at være et tilfældigt stop på verdensturneen.
Hvor var de overraskende gæsteoptrædener? Hvor var overskuddet til at improvisere? Hvor var det, der skulle løfte Lukas Graham-koncerten til ekstatiske nationalromantiske højder?
De begyndte tungt med den flotte, men knap så publikumsvenlige ’Not a damn thing changed’ med volumeknappen lidt for meget i bund.
Regnvejrsstemning og alvorlige miner er ikke den bedste cocktail primetime på Smukfest, hvor publikum bare gerne vil holde en fest.
’Take the World By Storm’, ’Strip No More’ og ’You Are Not There’ satte dog gang i bøgeskoven, og ‘Mama Said’, ‘Off To see The World’ og selvfølgelig ‘Drunk in the morning’ sørgede for, at de færreste kunne gå helt skuffede fra koncerten.
Jeg savnede bare lidt af den vildskab som Lukas Forchhammer tidligere har vist på en scene.
Som da han i 2015 dukkede op til Suspekts Orange scene-koncert på 'Roskilde' og rappede ’Kinky fætter’.
Eller da han sammen med Brandon Beal i 2016 væltede Østerbro stadion med ’Golden’.
I stedet blev det fem kvarter på rutinen med afsluttende fællessang og ’7 Years’, før Lukas Graham var væk igen.
Det kan de godt gøre mere ud af næste gang.
