Musiker Povl Dissing gik bort mandag aften. Omgivet af sin familie, 84 år gammel.

Siden er det væltet ind med hyldester af den folkekære troubadour. Og i det store hyldestkor finder man det danske band L.I.G.A

»Vi har haft Povl Dissing med os i ti år nu efterhånden. Han er med hver gang, vi går på scenen. Han var med til at ændre hele vores liv,« lyder det fra bandets trommeslager, Ihan Haydar, til B.T.

For Povl Dissings særprægede stemme er med på et af L.I.G.As absolut største hits. Et hit, der ændrede hele poptrioens karriere.

Det er selvfølgelig sangen 'Den Første Gang' fra 2013, der ikke mindst starter med samplingen af Povl Dissings klassiske vise 'Den første gang jeg så dig'.

Det var L.I.G.As producer, Chief 1, der kendte sangen og ville bruge det smukke stykke på en eller anden måde.

Så han introducerede visen for de daværende L. I. G. A-medlemmer Nicky Russell, Feras Agwa og Ihan Haydar.

»Vi blev med det samme helt forelskede i sangen, i Povl Dissings smukke stemme og måden, han fremførte sangen på. Vi var omtrent 18 år, så vi kendte ikke til hans musik dengang,« forklarer Ihan Hayder.

Musikeren Povl Dissing døde mandag 18. juli 2022 efter længere tids sygdom.
Musikeren Povl Dissing døde mandag 18. juli 2022 efter længere tids sygdom. Foto: JENS NØRGAARD LARSEN
Vis mere

Men fra første lyt vidste de, at de ville sample den.

»Vi skrev til Povl, om vi måtte bruge sangen, og han skrev tilbage, at selvfølgelig måtte vi det. Så det var virkelig nemt, og virkelig dejligt, at han gav os lov til det,« siger trommeslageren.

»Og så gik vi ind og skrev hele vores sang på én dag. Så kom den ud, og så var det bare afsted ud og spille den.«

For derfra gik det stærkt.

Poptrioen L.I.G.A. blev dannet tilbage i 2012 af medlemmerne Nicky Russell, Feras Agwa og Ihan Haydar. I dag er bandet dog en duo, da Feras Agwa har trukket sig.
Poptrioen L.I.G.A. blev dannet tilbage i 2012 af medlemmerne Nicky Russell, Feras Agwa og Ihan Haydar. I dag er bandet dog en duo, da Feras Agwa har trukket sig.
Vis mere

'Den Første Gang' blev spillet på repeat på alle radiostationer. Og til koncerterne tog folk om hinanden og skrålede ekstra højt, når den folkekære trubadur stemme tonede hittet i gang.

»Da den sang kom ud, skiftede vores karriere. Vi gik fra at spille de små ting til at spille de store ting, de store scener,« forklarer Ihan Haydar.

Sangen blev endda så stort et hit, at den endte med at gå platin.

Og i den anledning, et år efter udgivelsen, mødte LIGA for første gang manden bag den »fantastiske« stemme, der hjalp dem ud over stepperne: Povl Dissing.

Band-medlemmerne i L.I.G.A overrakte Povl Dissing en platinplade for deres nummer 'Den første gang', da de mødtes 24. juli i 2014.
Band-medlemmerne i L.I.G.A overrakte Povl Dissing en platinplade for deres nummer 'Den første gang', da de mødtes 24. juli i 2014. Foto: Privat
Vis mere

»Vi fik de her platinplader, og så lavede vi selvfølgelig én til ham også, som vi overrakte til ham,« forklarer Ihan Haydar.

Hun kalder mødet – hvor en stolt Povl Dissing fik sin første og eneste platinplade – for »en smuk oplevelse«. Et »kærlighedsmoment« ligefrem.

Desværre var det første og eneste gang, at Ihan Haydar og de andre bandmedlemmer mødte Povl Dissing.

Men han er fortsat stadig med dem.

Ihan Haydar er - udover at være trommeslager i bandet L.I.G.A - også trommeslager i Melodi Grand Prix-vinderbandet Reddi.
Ihan Haydar er - udover at være trommeslager i bandet L.I.G.A - også trommeslager i Melodi Grand Prix-vinderbandet Reddi. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Og det fortsætter han med at være, når L.I.G.A til efteråret tager på danmarksturné.

»Folk tager stadig om hinanden og skråler med, når Povl Dissings stykke kommer på den dag i dag. Den her sang kommer til leve for evigt, og vi kommer til at have Povl Dissing med os for evigt.«