POP, De fleste ulykke sker med lemmet, MARTIN BRYGMANN

Selv ordspillet, der udgør titlen til Martin Brygmanns første rigtige soloalbum, hører til den slags vittigheder, man kan klukke lidt ad i en brandert og så glemme, før den næste plathed dukker op i tågen.

Og ligesom de fleste af sangene på 'De fleste ulykker sker med lemmet' kvalificerer den sig på tryk ikke til ret meget mere end et skuldertræk.

Martin Brygmann ér sjov, og som leverandør af Lex og Klattens og Det Brune Punktums bedste sange har han også bevist, at han sagtens kan dreje et iørefaldende pophit. Men desværre manifesterer disse talenter sig uhyre sjældent på soloalbummet. Her er det bare plat. Og melodierne er hurtigt glemt.