Glitrende i alle afskygninger. Glamourøst som et royalt taffel. Og pompøst som… tja, et Las Vegas-show.
Ingen tvivl om, at Céline Dions turnestart siden hun har forladt netop den amerikanske casino-bys Caesar Palace for en tid, er et scoop for Royal Arena.
Men selvom den canadiske megastjerne selv jokede med, at hun nu beviste, at hun altså ikke bare er en falleret diva henvist til at sygne hen under Las Vegas’ showbizz-rampelys, bar hendes koncert i Amager-arenaen præg af et indstuderet og lettere tyndslidt hitmaskineri, som allerede er blevet fremført lidt for mange gange før.
Powerballader med pondus
Der var ellers mange fine momenter torsdag aften. Céline er ret beset ingen ”female impowerment”-proklamerende nutids-diva, men det er helt ok.
I hendes univers handler det i stedet overvejende om den største følelse af dem alle: Kærligheden. Og det på den størst mulige måde overhovedet. Kærlighed er i Dions kosmos maksimalistisk, grandios og fuldstændigt følelsesfortættet på Danielle Steel-måden.
Og lige den slags kærlighedsbehandlende powersange mestrer hun til perfektion. Få når hende i hvert fald til de højskaftede, guldglinsende stiletstøvler, når det kommer til potente, power-med-stort-P pondusballader, som eksempelvis ’Think Twice’, ’The Power of Love’, ’Because You Loved Me’ og Jim Steinman-klassikeren ’It’s All Coming Back to Me Now’, som alle blev fremført med topprofessionelt overskud.
Fabriksbånds-medleys
Her var der tale om 'raw power'; altså raw Diva-power. Og det er beundringsværdigt, at Dion ikke på nogen måde virker til at være kørt sur i sine egne megahits, selv ikke efter at have leveret dem flere end 1000 gange i Nevada-ørkenen.
Men flere momenter blev også lettere gumpetunge på samme måde, som når man har kæmpet sig gennem den første time af et Melodi Grand Prix-show. Når alle sange – groft sagt – er skåret efter akkurat samme patosformel, bliver det svært at huske dem fra hinanden. Og de lange seancer med overdrevet scriptede jokes og formålsløs, påklistret følelsessniksnak tyngede Célines koncert.
Det blev for alvor småtrægt, da orkesteret, anført af den kække diva, begyndte at lire et ligegyldigt medley af med blandt andet 'Treat Her Like a Lady' og Michael Jacksons 'Black or White'.
Værre blev det dog, da Céline efterfølgende kastede sig ud i covers af intet mindre end Queens ’The Show Must Go On’ og ’Love of My Life’. Céline er en dygtig sangerinde, men hun kunne ikke hamle op med sangvalgene og formåede ikke at bevæge, selvom det ellers virkede til at være hensigten.
Celine Dion, Royal Arena, torsdag
