Engang midt i 80'erne var den danske trommeslager Lars Ulrich ved at blive smidt ud af sit eget elskede Metallica. et skriver forfatteren Mick Wall i sin nye bog om supergruppen "Enter Night"

Vi ved alle, at gruppen Metallica har kæmpet imod mange indre dæmoner.

Deres første bassist Cliff Burton blev dræbt ved en trafikulykke i Sverige. Deres første leadguitarist Dave Mustaine blev smidt ud af gruppen som følge af narkomisbrug og almindelig galskab. Og for bare syv år siden var det hele igen ved at falde fra hinanden, da sanger James Hetfield sank ned i massivt stofmisbrug.

Men kun få vidste, at gruppens danske trommeslager Lars Ulrich i midt-firserne også var ved at miste jobbet i Metallica.

Dét skriver den britiske rockjournalist Mick Wall i sin nye bog "Enter Night" - om Metallica.

Årsagen til den truende exit, der selvfølgelig blev undgået, var ifølge Mick Wall,  at Lars simpelthen ikke var god nok på trommerne. Og det er ikke den eneste gang, Lars Ulrich kommer skudlinjen i "Enter Night".

Et andet sted i bogen fortæller James Hetfield således, at han ofte "krympede sig", når Lars Ulrich i år 2.000 dyrkede det, Wall beskriver som trommeslagerens "selvretfærdige kampagne" imod pirat-hjemmesiden Napster".

Og mindst ét sted i bogen afskrives Lars Ulrich som "en trommeslager med begrænset spændvidde" ("limited scope")

Før bogens udgivelse, havde Mick Wall lavet masser af Metallica interview. Gad vide, om det vil ske igen.