Danske Ronny Morris skriver ikke kvikke små popsange, der opfylder alle øjeblikkets hit-idealer.

Ronny Morris skriver derimod store tidløse pop-kvader, der langsomt sejler ind i øret og videre til sjælen.

Derfor har den danske komponist pg sanger også haft stor succes som sangskriver til succesfulde tv-serier om 'Ghost Whisperer' og 'One Tree Hill'.

Morris sange er nemlig fyldt med den der udefinerbare og brede stemning, der kan tilpasse sig mange forskellige filmscener..

Ronny Morris
Ronny Morris Foto: PR
Vis mere

Det betyder dog ikke, at sangene fra Ronny Morris katalog ikke kan stå alene, tværtimod.

Således er danskerens album 'Sweet Silence' fyldt med tilbagelænet pop med en sjældent omfavnende luksuslyd.

Albummet har endelig får sin internationale release. Og folk med smag for Scott Walker, den afdæmpede ende af Coldplay og Burt Bachrach vil med garanti glæde sig over skønne sager som  'Build to Last', 'Windows' og 'All About Love'.

Sidstnævnte, hvor Ronny Morris til fulde udnytter hele Prags symfoniorkester, er min album-favorit.

Ronny Morris' album 'Sweet Silence' har endelig fået sin internationale release.
Ronny Morris' album 'Sweet Silence' har endelig fået sin internationale release. Foto: PR
Vis mere