Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Af Steffen Jungersen, steff@bt.dk

Kronprins Frederik er på plads blandt publikum i Horsens, hvor Metallica her til aften begejstrer 40.000 publikummer.

'Metallica er med jer! Er I med os!?'

Klokken var lidt over 21, og de mange tusinde tilskuere besvarede Metallicas sanger James Hetfields forespørgsel med et brøl, der kunne høres adskillige postdistrikter væk.

Inden Metallica gik på scenen i aftes havde forventningens glæde i det feststemte publikum været af en karakter, så den forventning – i det tilfælde man kunne have pakket samme i portioner – ville have udryddet det alt for store marked for antidepressiv medicin i ét hug.

Og som Metallica åbnede med ”Hit The Lights” og ”Master Of Puppets” ramte verdens største Heavy Metal band for alvor og i dén grad Horsens – hårdt!

Smilene skinnede om kap på scenen, og de blev ikke mindre da Hetfield kigge op mod det gamle fængsel, grinede og introducerede ”The Shortest Straw” på denne måde.

- Go’ aften. Jeg hedder James og er fange nummer ét i Metallica-spjældet. Og hils så på fange nummer to, min gode ven Lars Ulrich. Gi’ ham noget dansk kærlighed!

Ved redaktionens slutning var Metallica nået seks numre ind i koncerten, og allerede dér var bandet oppe på en klinge så høj, så de færreste andre bands nogensinde når derop.

Og en vis herre skulle stå i andet, for Horsens havde i den grad stået i Metallicas tegn hele dagen.

Det er trods alt også ret sjældent, at en koncert trækker folk fra Kronprinsen via Lars Von Trier og Franz Beckerlee til King Diamond til.

Andre læser også