Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

I april meldte Paul Arthurs ud, at han måtte »tage en pause« fra musikken.

For den 57-årige tidligere Oasis-guitarist var blevet »diagnosticeret med kræft i mandlerne«.

Men nu er der godt nyt fra musikeren med kunstnernavnet Bonehead.

Efter tredive strålebehandlinger og to sessioner med kemoterapi er han nemlig nu »i bedring«.

»I dag afsluttede jeg mit behandlingsforløb,« skriver Paul Arthurs i et opslag på Twitter.

»Jeg mærker smerten lige nu, men jeg er i bedring, og tingene kan kun blive bedre herfra.«

I opslaget deler Oasis-stifteren også sine mange taksigelser til personalet på kræftbehandlingscenteret The Christie NHS Foundation Trust i engelske Manchester, hvor han har været indskrevet.

»Jeg skal tilbage til en scanning i september for at sikre, at alt er godt, men for nu går jeg i bedringstilstand,« lyder det.

Bandet Oasis tilbage i 1996. Fra venstre er det Alan White, Paul 'Bonehead' Arthurs, brødrene Liam Gallagher og Noel Gallagher, samt Paul Guigsy McGuigan.
Bandet Oasis tilbage i 1996. Fra venstre er det Alan White, Paul 'Bonehead' Arthurs, brødrene Liam Gallagher og Noel Gallagher, samt Paul Guigsy McGuigan. Foto: Fryderyk Gabowicz
Vis mere

Paul Arthurs er guitarist og var med til at stifte Oasis.

I 1999 annoncerede han, at han forlod bandet for at tilbringe mere tid sammen med sin familie.

Igennem årene er han dog fortsat med at turnere med Oasis-frontmanden Liam Gallagher.

Planen var ligeledes, at de skulle ud og spille sammen denne sommer, førend Paul Arthurs altså måtte fokusere på sin kræftbehandling.

Andre læser også