Da Lewis Capaldi for nylig spillede på årets Jelling Musikfestival, virkede han til at være i fin form.

Den 26-årige skotte, kendt for verdenshittet 'Someone You Loved', jokede løs fra scenekanten, som han plejer, og begejstrede publikum, men nu har han igen måtte trække stikket og aflyst alle koncerter indtil den 24. juni.

Lewis Capaldi har tidligere fortalt, hvordan han er blevet diagnosticeret med tourettes.

Han kæmper blandt andet med angst og tics og sagde i april til The Times, at det med tiden kan betyde et karrierestop.

Lewis Capaldi på Jelling Musikfestival, fredag den 26. maj 2023.. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix)
Lewis Capaldi på Jelling Musikfestival, fredag den 26. maj 2023.. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix) Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Vis mere

I denne omgang tager han tre ugers pause for at komme ovenpå igen efter en længere periode, hvor han har følt et fysisk og psykisk pres i forbindelse med udgivelsen af sit nye album.

'Jeg har brug for at tage en pause og lade op for at blive den bedste udgave af mig selv og være klar til Glastonbury og alle de andre fantastiske kommende koncerter,' skriver Lewis Capaldi blandt på Instagram, hvor han tilføjer:

'Jeg har brug for tre uger, hvor jeg bare er Lewis fra Glasgow og bruge mere tid med min familie og venner og lave normale ting.'

Han skriver yderligere, at det piner ham at måtte aflyse koncerter og er ked af at må skuffe fans, som han på ingen måder tager for givet.

'Jeg kan ikke vente med at vende tilbage igen,' slutter han Lewis Capaldi, der tidligere i år måtte aflyse et par koncerter på grund af problemer med sin stemme.