Efter 30 år i Los Angeles, hvor han bl.a. var med til at skabe animerede Disney-mesterværker som 'Løvernes Konge', 'Monsters Inc.' og 'Toy Story', er Danseorkestrets Jørgen Klubien tilbage i sin barndoms gade.

Og i sin nye musikvideo til sangen 'Vi forbi' tøffer han lykkeligt afsted på en vaskeægte Puch Maxi 2-gears.

Titlen på den nye single forklarer Klubiens således:

» 'Er vi forbi' er et spørgsmål til Danseorkesteret, til publikum, til mig selv, ja, til hele branchen faktisk.«

Jørgen Klubien udgiver påfredag dobbeltalbummet 'Family Vol. 1 & 2'.
Jørgen Klubien udgiver påfredag dobbeltalbummet 'Family Vol. 1 & 2'. Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

Svaret er selvfølgelig 'nej, vi er aldrig forbi'. Og Jørgen Klubien lægger tungtvejende og håndgribelige argumenter bag sine ord.

På fredag udsender den 61-årige multimusiker, sanger, komponist, papirklipper og animationslegende således ikke bare et nyt album. Klubien udsender noget så umoderne som et dobbeltalbum.

Titlen er 'Family Vol. 1 & 2'.

Dobbeltalbummet, der både udkommer digitalt, på cd og på gammeldags vinyl, indeholder ikke færre end tyve numre - ti på dansk og ti på engelsk.

Her klipper Jørgen Klubien silhouetter i Tivoli.
Her klipper Jørgen Klubien silhouetter i Tivoli. Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

Sammen med producer og multiinstrumentalist, Eric Sampson, gik Klubien sidste år i gang med at samle materiale. Resultatet blev et album, der består af nye sange, gamle og uudgivne danseorkester-numre, nyindspilninger af hans egne og Danseorkestrets største hits samt en håndfuld af de klassiske soul- og popsange, der gennem tiden har haft størst betydning for Jørgen Klubien - det vil bl.a. sige Stevie Wonder, The Beatles og Donny Hathaway.

I år kan Jørgen Klubien også fejrer sine første 50 år i showbiz. Som 11-årig startede han således som trommeslager i børneorskestret Babybandet.