B.T. kårer 10 af rock- og pophistoriens mest overvurderede plader
Hvor klassiske er de klassiske rockalbum egentlig. 'Ikke særligt' lyder det helt ærlige svar.
På alverdens lister over rockens og poppens 100 bedste album er godt 90 procent gengangere. Senest har musikbladet Billboard igen været ude med piedestalen. Og blandt de øverst placerede finder vi igen gennemtærskede titler som 'Purple Rain' og 'Thriller'.
Men helt ærligt!? Hvad er hype, og hvad er realitet?
Indrøm bare, at du mest er til 'ABBA Gold', svenskernes greatest hits. Og hvis Jackson af god grund dukker op på playlisten, så er det nok også kun 'Billie Jean' og 'Thriller', du lytter til.
Du er med garanti ikke enig. Men her er undertegnedes bud på 10 af de mest overvurderede pop- og rockalbum.
DAVID BOWIE, 'Blackstar (2016)
Myten: To dage før sin død udsendte David Bowie sit sidste studiealbum, der siden er blevet sammenlignet med hovedværker som 'Heroes' og sågar 'Ziggy Stardust'. 'Eksperimenterende' og 'modigt' lød uddrag fra anmeldelserne.
Sandheden: Anmelderne burde i stedet have skrevet om 'fed lyd', 'tynde melodier' og 'halvfærdige sange'. 'Blackstar's skitseagtige sange kan på ingen måde måle sig med Bowies klassiske katalog.
BEATLES, 'The White Album' (1968)
Myten: Modigt, eksperimenterende og stilskabende dobbeltalbum, hvor de fire beatlers virkelige personligheder trådte frem.
Sandheden: De fire popstjerner kunne ikke udholde synet af hinanden. Og derfor er 'Det Hvide Album' mest af alt fire ujævne soloalbum forklædt som gruppearbejde.
PRINCE, 'Purple Rain' (1984)
Myten: Det var albummet, der introducerede Prince til verden. Geniale, stilskabende og soulede rocksange fra ende til anden.
Sandheden: 'Let's Go Crazy' og 'When Doves Cry' er regulære mesterstykker. Titelsangen er flot, men ikke synderligt opfindsom. Resten er allerede glemt.
MICHAEL JACKSON, 'Thriller' (1982)
Myten: Knægten fra Gary, Indiana, brød lænkerne. Med 'Thriller' ændrede Jackson musikhistorien.
Sandheden: 'Thriller' er historien om en 'halv plade'. Således indeholder 'Thriller' strengt taget kun fire virkelig gode sange: 'Billie Jean', 'Beat It', 'Wanna Be Startin' Somethin' og 'Thriller'.
ROLLING STONES, 'Exile on Main Street' (1972)
Myten: Med dette dobbeltalbum indspillet i Frankrig fandt Mick Jagger og co. tilbage til bluesrødderne. Den skramlende lyd er legendarisk.
Sandheden: Flere af gruppens medlemmer – inklusive Keith Richards var så påvirkede, at de ikke anede, om de var i Frankrig eller på månen. Og sådan lyder sangene også.
LADY GAGA, 'Born This Way' (2011)
Myten: Efter solide hit som 'Poker Face' og 'Bad Romance' kunne Lady Gaga ikke gå galt i byen. Og med dette album beviste Gaga, at hun var kommet for at blive.
Sandheden: Melodisk er titelsangen en anstændig kopi af Madonnas 'Express Yourself'. Balladen 'The Edge of Glory' er et meningsløst sammensurium af Bruce Springsteen og Queen. Og resten af sangene ... ja, hvem kan huske dem.
C.V. JØRGENSEN, 'T-shirts, Terylenebukser og Gummisko' (1975)
Myten: Den virkelige Carsten Valentin findes på de to tidlige og mindre kendte album. Det her er de virkelige rødder, den virkelige lyrik.
Sandheden: CV's to første album lyder, som om de er indspillet i et kosteskab. Og CV forsøger stadig at skrive én mindeværdig melodi.
ABBA, 'Arrival' (1976)
Myten: Bjørn og Benny kan bare ikke skrive en dårlig sang. Lennon/McCartneys arvtagere.
Sandheden: Abba er én af årsagerne til, at pladebranchen opfandt idéen om opsamlingsplader. De oprindelige album trækkes ned af grusomme (og glemte) ting som 'My Love, My life' og én af de allerværste, 'Dum Dum Diddle'.
GUNS N' ROSES, 'Use Your Illusion I & II' (1991)
Myten: Axl, Slash og de andre rødder fra LA kunne ikke være mere hot, da de udsendte disse to dobbeltalbum. De solgte tilsammen over 25 mio. eksemplarer.
Sandheden: Kender du nogen, der for nylig har lyttet til bare én af disse fire såkaldt klassiske skiver. Der er langt imellem snapsene. 'Use Your Illusion I & II' rejser sig snarere som et indbildsk monument over Guns N' Roses eget storhedsvanvid'.
MADONNA, 'Like a Prayer' (1989)
Myten: Madonnas fjerde studiealbum er en guldgrube af holdbare sange. Bare tænk på 'Like a Prayer' og 'Express Yourself'.
Sandheden: Ja, tænk på 'Like a Prayer' og 'Express Yourself'. Det var nemlig de eneste to mindeværdige sange på dette velduftende album (Madonna dyppede førsteoplaget i egen parfume).
