Man kan jamre og lave et helvedes hus/ det nytter bare ikke en snus/ der er ingen kære mor for lille Søren/ Når man havner uden for døren…

Ja, mine damer og herrer; Kim Larsen kan meget vel være Danmarks mest elskede sanger nogensinde og folkeeje på niveau med Dyrehavsbakken og Rød Aalborg. Men i egen selvforståelse står Larsen stadig uden for døren som bannerfører i »Det dårlige selskab«, og dér står han godt.

Således også på mandens første regulære soloalbum siden legendariske 'Værs’go' fra 1973. 'Mine damer og herrer', som bedriften er betitlet, er endnu en fremragende udgivelse på det kreative triumftog, Kim har været togfører på i dette årtusinde med dels de tre 'glemmebogen'-plader, dels to af sine fedeste plader med originale numre – '7-9-13' (2003) og 'Gammel hankat' (2006).

Morsomme tekster

Sangskrivningen på »Mine damer og herrer« er helt igennem klassisk Kim Larsen - enten med afsæt i den regulære visetradition ('Kom igen'), perlende poprock ('Danser med dig'), bolværks-bluesrock ala klassiske 'Hvis din far gi’r dig lov' ('Hold ud') eller sange, som er hentet helt tilbage fra den grundtvigske salmetradition ('Har du hørt').

De ofte meget morsomme tekster spænder fra de typiske hyldester til livet og kærligheden via observationer af tidens almene dårskab, til velkomne provokerende slag over snuden til et Danmark, som har udviklet sig ad borgerkontrol og snæversyn til.

- Det er ikke fordi, jeg skal føre mig frem. Hverken med tale eller sang. Lad mig bare konstatere, at rosen ikke mere dufter i Dannevang, som det hedder i 'Bitter frugt', inden den fortsætter:

- Måske skulle man bare stikke piben ind, holde kæft og tie stille. Men jeg har det med at gå over gevind. Det er nok noget, der ligger til familien…

Ja, heldigvis, Kim! Bliv endelig ved.

Alt sammen er det uforskammet veloplagt og leveret med den legesyge tvangfrihed, som kun Kim Larsen formår at formidle endnu en stak oplagte ørehængere med.

Sluttelig er det selvsagt værd at nævne, at Kim Larsen på 'Mine damer og herrer' synger bedre end i mange år med skyldig hensyntagen til stemningen i hver sang, samt at husproducer Poul Bruun har skabt et dejligt uprætentiøst lydbillede til samme sange.

Mine damer og herrer: den gamle gnavpot går med glans. Også i dén grad og for gud ved hvilken gang…