Jesper Rosenqvist føler sig tom indeni. Som om en del af ham er forsvundet.
Den del er Kim Larsen. Ham, som hele Danmark titulerer som 'nationalskjald' i disse dage, men som Jesper Rosenqvist uden tøven kan kalde kollega og tæt ven gennem 19 år.
Jesper Rosenqvist svang trommestikkerne fra 1995 til 2013 i bandet Kim Larsen & Kjukken, og i den periode tilbragte han tusindvis af timer i diverse studier og på de danske landeveje med sin nu afdøde forsanger.
Det var derfor en decideret mavepuster, der kom søndag morgen, da telefonen ringede:
»Manageren ringede og fortalte nyheden, og den kom som et chok. Min kone og jeg måtte omfavne hinanden, og vi stod og græd lidt. Det er ikke mere end seks-syv uger siden, jeg sidst så ham, så det er gået stærkt,« fortæller Jesper Rosenqvist til B.T.
Trommeslageren, der måtte forlade bandet af helbredshensyn, har svært ved at begrænse sig, når han bliver bedt om at beskrive Kim Larsen.
»Gavmild«, »Retfærdig«, »Energisk«, »Hjælpsom«...
Og det var kun nogle af ordene.
Til gengæld husker Jesper Rosenqvist én bestemt episode, der på bedste vis beskriver, hvilken stor person Kim Larsen var.
Vi skal skrue tiden tilbage til 2002, hvor Kim Larsen, Jesper Rosenqvist og Karsten Skovgaard (guitarist i bandet, red.) var i gang med at lægge sidste hånd på pladen '7-9-13'.
Kim Larsen var perfektionist, så en dag var han taget i studiet for endnu en gang at forbedre vokalen på et par af sangene, og det udnyttede Jesper Rosenqvist og Karsten Skovgaard til at få en kop kaffe på den nu lukkede københavnercafé Café Hackenbusch.
Her stødte de på en gammel kending i baren.
»Vi mødte guitaristen Ivan Horn, der stod og bællede øl. 'Giver I ikke en guldbajer?' spurgte han. Han var en enormt dygtig guitarist og havde aldrig drukket, men nu stod han med lange skægstubbe og så forfærdelig ud,« fortæller Jesper Rosenqvist.
'Hvad er der sket med dig?' spurgte de to bandkammerater.
»Han havde fået en sygdom, hvor huden skrællede af hænderne, så han kunne ikke spille guitar mere. Og så ville konen også skilles, og det kan jo få enhver mand til at drikke,« fortæller han.
Et par timer efter sad Jesper og Karsten i tourbussen med Kim Larsen, og der måtte de fortælle ham om den skøre oplevelse.
Kim Larsen havde aldrig spillet med Ivan Horn og kendte ham kun meget perifert, men der var alligevel en retfærdighedssans inde i gavflaben, der blev vækket til live.
»Der går et minut, så ringer Kim til Peter Ingemann (revisor for Kim Larsen, red.) og siger: 'Jesper og Skov har lige fortalt, at Ivan Horn står og tigger om øl på Hackenbusch. Sådan en stolt musiker skal ikke tigge om øl. Find ud af, hvor meget han skylder',« fortæller Jesper Rosenqvist.
Kort tid efter ringede Kim Larsens telefon.
»Peter Ingemann ringer og fortæller, at Ivan Horn skylder mellem 150.000 og 180.000 kroner i husleje og lidt forskelligt. De penge overfører Kim Larsen straks til ham. Det er meget typisk for Kim, der altid var der for andre,« fortæller Jesper Rosenqvist.
Ivan Horn gik efterfølgende til pressen med historien for at hylde Kim Larsen, men det var aldrig gavflabens hensigt. Han ville bare hjælpe.
Jesper Rosenqvist var ved at flytte sin vinforretning i Vejle, da han søndag morgen fik overbragt nyheden om vennens død, så derfor knappede han også et par øl op til sig selv og alle dem, der hjalp med at flytte. De skålede, tog en tår og kiggede op mod himlen.
Op mod Kim.
I morgen er der åbningsreception i vinbutikken, og her er det også planen, at Jesper Rosenqvist vil stille sig på en stol og dedikere en skål til sin ven.
Den ven, der nu har efterladt et åbent rum i den tidligere trommeslagers hjerte.
»Jeg er meget tom indeni. Det er, som om en del af mig er forsvundet. Vi var meget tætte en stor del af mit liv, så der er en tomhed i mig,« fortæller Jesper Rosenqvist.
Nu er der kun minderne tilbage, men heldigvis er de gode.
»Vi var seks mand på otte kvadratmeter i tourbussen, men det fungerede virkelig godt. Kim havde denne her insisterende energi, der altid fyldte et rum. Og så vil jeg huske ham for hans kæmpe stemme. Jeg har aldrig mødt eller arbejdet med nogen, der sang så godt,« fortæller han.
Jesper Rosenqvist har talt med sine tidligere bandkammerater, og de har aftalt at mødes på den anden side af juletravlheden til en god tur, hvor de kan grine og glædes over de mange gode minder.
