Gasolin havde set noget anderledes ud, hvis Kim Larsen havde bestemt.
I den nye selvbiografi ’Kim Larsen – Mine unge år’ fortæller Kim Larsen om opstarten med Gasolin, der bød på flere opstarts-uenigheder.
For det første ville Wili Jønsson og Franz Beckerlee ikke have, at Kim Larsen spillede guitar, men holdt sig til at synge.
For det anden kunne de ikke blive enige om, hvad bandet egentlig skulle hedde.
»Jeg syntes jo dengang, at et navn som Jackie Boo Flight lød meget federe, mens en af de andre foreslog Pink Alice,« fortæller Kim Larsen.
Navnet Gasolin blev så foreslået af en bekendt i Sofiegården, hvor bandet holdt til på Christianshavn.
Han mente, bandet gav energi, ligesom når en bil fik benzin på en tankstation.
Det syntes Kim Larsen lød åndssvagt, men da han var i undertal, blev han nedstemt.
Derudover havde Gasolin i opstartsfasen problemer med at finde den helt rette trommeslager til at fuldende kvartetten.
Wili Jønsson havde fået anbefalet en på det tidspunkt ukendt trommeslager ved navn Tom McEwan, og Kim Larsen var fan fra første møde.
»Kæft, han spiller godt. Og så var han virkelig 'a nice bloke', som de siger i England. Han lignede mig meget mere end Jønsson og Franz ovre i hippieafdelingen. Sådan en, man godt kunne lide,« fortæller Kim Larsen i sin bog.
Men endnu engang blev han nedstemt, da Wili Jønsson og Franz Beckerlee ikke syntes, den senere kendte musiker og skuespiller Tom McEwan spillede, som de ville, og så endte først Bjørn Uglebjerg og senere Søren Berlev som bekendt bag trommerne.
